Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/02-14   -   Pressemeddelelse

Hård start på 2014: Fald i konkurser udeblev

Efter et markant fald i december, steg antallet igen i januar med 4,2 % sammenholdt med 2013. Det viser den seneste konkursanalyse fra data- og analysevirksomheden Experian.

I årets første måned måtte 422 virksomheder lukke og slukke. Dermed er niveauet igen på vej op efter et markant fald i december.

"Op til efteråret 2008 lå antallet af konkurser i januar måned omkring 150-250, men siden 2009 har niveauet befundet sig i omegnen af 400-450. Med 422 konkurser i år bliver der desværre ikke bygget videre på den positive udvikling, som vi så i december-tallene. Der er tale om en stigning inden for bl.a. serviceerhverv, der formentlig påvirkes at lav indenlandsk vækst," siger Rasmus Westerlin, Senior Business Advisor i Experian.

"Det er naturligvis skuffende, at konkurstallet igen stiger og dermed bryder den tendens, der har været de foregående år til faldende konkurstal i januar måned. Dette i kombination med det fortsat høje niveau for antallet af konkurser understreger derfor, at der fortsat er en betydelig konkursrisiko i store dele af dansk erhvervsliv," siger Michael H.J. Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Relativ fremgang
Der er fortsat mange konkurser i hovedstaden, hvor konkursfrekvensen er knap 11,3 konkurser pr. 1000 virksomheder pr. år. Det er væsentligt over landsgennemsnittet på knap 8 konkurser pr. 1000 virksomheder.

"Tallene kan være dyster læsning, men vi ser stadig en relativ positiv udvikling inden for nogle af de traditionelt hårdest ramte brancher - og nogle af de brancher der løfter beskæftigelsen. Konkurserne falder f.eks. fortsat relativt inden for bygge- og anlæg, selvom branchen har en af de højeste konkursfrekvenser med mere end 18 virksomheder pr. 1000 konkurs om året. Et mildere vintervejr kan have holdt hånden under branchens aktivitet her i vintermånederne og dermed begrænset antallet af konkurser," siger Rasmus Westerlin.

For yderligere kommentarer kontakt:

Dansk Erhverv: Cheføkonom, Michael H.J. Stæhr tlf.: 3374 6254/4058 6978
Experian: Senior Business Advisor, Rasmus Westerlin tlf.: 40 12 17 03

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire