Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-14   -   Pressemeddelelse

Tilbageslag for eksporten

Fald i eksporten og importen i marts 2014. Vareeksporten gik tilbage med 5,1 pct. og vareimporten faldt 2,5 pct. Set over de seneste tre måneder er vareeksporten dog steget med 1,4 pct., og der er fortsat et solidt overskud på handelsbalancen. Serviceeksporten gik tilbage med 1,7 pct. i første kvartal.

"Eksporten af danske varer og services fik et knæk i marts, og det er i sagens natur negativt for dansk økonomi, da vi har brug for udlandets efterspørgsel såfremt vi skal have den økonomiske vækst et gear op. Dansk økonomi har længe haft eksporten som lyspunkt og understøttende hånd for væksten, og det er vigtigt for genopretningen på såvel arbejdsmarkedet som i samfundsøkonomien som helhed at danske produkter og serviceydelser fortsat sælges i udlandet, da der endnu ikke er håndfaste tegn på, at den indenlandske efterspørgsel er i fremgang," vurderer Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv.

"Tilbagegangen skyldes især et mindre salg af olie i forhold til februar, hvor der olien trak ekstraordinært op. Man skal derfor ikke lægge alt for meget i en enkelt måneds udvikling, og set over de seneste 3 måneder, så er vareeksporten steget. Samtidig går det også bedre for eksporten til EU-landene, som samlet set aftager mere end 60 procent af de danske eksportvarer og derfor uden sammenligning er Danmarks største eksportområde. Når det går bedre hos vores største samhandelspartnere så vil det, alt andet lige, have en positiv afsmitning på den danske eksport, og vi forventer da også fortsat at eksporten samlet set stiger pænt i 2014."

Uro i Ukraine påvirker eksporten
"Eksporttallene viser også, at den danske vareeksport til Ukraine synes at være i frit fald- et fald som uden tvivl kan kædes sammen med landets interne uro og konflikten med Rusland. Den danske vareeksport til Ukraine var i 2013 på knap 2,3 mia. kr. og udgjorde dermed blot 0,4 procent af den samlede vareeksport. Ukraine som eksportnation fylder ikke meget i det aggregerede eksportregnskab og samfundsøkonomien, men for den enkelte virksomhed kan den bratte nedgang i salget til et enkelt land alligevel være et særdeles hårdt," slutter Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire