Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/05-14   -   Pressemeddelelse

Moderat fremgang i detailhandlen

Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at detailomsætningen har stigende tendens og salget er steget 0,6 pct. i perioden februar-april sammenlignet med den forudgående 3 måneders periode. Stigningen skyldes øget salg af husholdnings- og fritidsudstyr.

"Det er glædeligt at detailomsætningen er opadgående i april og dermed fortsætter den stigende tendens, der har præget 2014. Omsætningen i landets detailbutikker har nærmest uden undtagelse været nedadgående siden efteråret 2007 og frem til midten af 2013, hvorefter den har været i en form for tomgang- en tomgang, som ser ud til at være erstattet med fremdrift. De seneste år har lært os at være varsomme med at forvente, at den positive trend fra foråret fortsætter, og der skal flere måneder med fremgang til, før end man kan konkludere, at den svære tid for detailhandlen helt er ovre," vurderer økonom Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv.

Mange indikatorer peger på fremgang i 2014
"Der er dog efterhånden en lang række forbrugsindikatorer, som peger i retning af, at 2014 bliver året, hvor detailomsætningen langt om længe vil stige pænt. Årets første måneder har nemlig budt på stigende forbrug på Dankortet, fremgang på boligmarkedet, stigende beskæftigelse, lave renter, udsigt til reallønsfremgang, og derudover har danskerne haft en årrække til at konsolidere sig oven på krisen. Faktorer, som samlet set forventes at øge detailomsætningen og det samlende privatforbrug."

Fortsat unfair konkurrence fra udenlandske net-butikker
"Selvom der er kommet mange positive forbrugsindikatorer, som vil medvirke til at øge detailsalget den kommende tid, så er der også flere ting, som presser salget i de danske butikker. Eksempelvis er den unfair konkurrence fra udenlandske net-butikker med til at holde den danske detailomsætning nede," afslutter Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater