Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/12-14   -   Pressemeddelelse

Dansk Erhverv: boligpriser, der fastholder den opadgående tendens er vigtige for økonomien

Dagens tal fra Danmarks statistik viser, at priserne i september på ejerlejligheder steg med 1,4 pct. efter et par måneder med fald. Tallene viser samtidig, at priserne på villaer steg 0,4 pct. i september sammenlignet med august. Gennem de seneste 3 måneder er priserne på hhv. ejerlejligheder og villaer på landsplan dog steget og faldet med hhv. 0,9 pct. og 0,7 pct. Prisen på ejerlejligheder ligger dermed fortsat på niveauet fra midten af 2007.

"Dagens tal for udviklingen priserne på boligmarkedet vidner om, at boligmarkedet fortsat har opadgående tendens, men også at det ser ud til, at de ret store stigninger på ejerlejligheder er kommet til en ende for en tid. Udviklingen for priserne på ejerlejligheder er i høj grad præget af det Københavnske marked, og ser man på de seneste måneders udvikling, så tyder det på, at priserne i Hovedstaden har nået et mere stabilt, men dog og højt niveau," vurderer økonom Mira Lie Nielsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv

"Udviklingen på boligmarkedet betyder noget for alle danskere - også selvom det ikke er alle, som er boligejere. Der er nemlig tæt sammenhæng mellem udviklingen i boligpriserne og vores privatforbrug, og privatforbruget har jo stor betydning for udviklingen i dansk økonomi som helhed. De seneste måneders begyndende stabilisering af priserne virker derfor svagt understøttende for forbruget. Det er dog også sådan, at udviklingen på boligmarkedet præges af udviklingen i resten af økonomien, og de tegn på stabilisering vi ser nu efter en periode med store prisstigninger er symptom på, at fremgangen i dansk økonomi er meget svag. Derfor er der heller ikke udsigt til nogen større stigning i forbruget," afslutter Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire