Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-14   -   Pressemeddelelse

Voldsomt stigende antal konkurser er tegn på forværret erhvervsklima

Antallet af konkurser steg markant i november. I november var der således 416 konkurser mod 398 i oktober, viser de sæsonkorrigerede tal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. I løbet af de seneste 3 måneder er antallet af konkurser nu steget med hele 40 pct. sammenlignet med de forudgående 3 måneder.

"Det er en ærgerlig udvikling, at antallet af konkurser tog endnu et spring opad i oktober, da det er et kraftigt signal om, at det ikke ligefrem går strålende med dansk økonomi. Antallet af konkurser er ellers faldet markant i godt et års tid, og faldet har været så stort at det er svært at forklare ud fra den samfundsøkonomiske noget vaklende udvikling. De seneste måneders ret store stigninger fortæller da også, at dansk erhvervsliv fortsat kæmper en hård kamp, og at erhvervsklimaet er blevet koldere," vurderer økonom Mira Lie Nielsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

"Med de seneste måneders stigninger er antallet af konkurser nu tilbage på niveauet for 1 år siden, hvilket i sig selv er ærgerligt, men det er endnu lidt for tidligt at konkludere på om niveauet vil fortsætte længere opad. Vi vurderer fortsat, at antallet af konkurser overordnet set vil falde det kommende års tid, men vi skal nok regne med at der vil komme måneder med stigninger, da væksten i dansk økonomi er aftaget. Dansk økonomi bevæger sig i bedste fald kun langsomt fremad - derfor vil antallet af konkurser heller ikke falde til niveauet i de brølende år op til finanskrisen," slutter Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire