Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-15   -   Pressemeddelelse

Opløftende konkurs-afslutning på 2014

Antallet af konkurser faldt i december 2014 efter flere måneder med markante stigninger. I den sidste måned af det forgange år var der således 341 konkurser mod 426 i november, viser de sæsonkorrigerede tal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. I løbet af de seneste 3 måneder er antallet af konkurser dog fortsat steget med hele 30 pct. sammenlignet med de forudgående 3 måneder.

"Det er da en glædelig nyhed at, at antallet af konkurser tog et forholdsvis stort dyk nedad i december, men faldet kommer efter flere måneder med voldsomme stigninger og det er alt for tidligt at konkludere, at konkursantallet forbliver på seneste måneds lidt lavere niveau.

Trods faldet i december har der været betydeligt flere konkurser i de sidste måneder af 2014 end tidligere på året, hvilket er et signal om, at meget af fremdriften i dansk økonomi ligeså stille forsvandt som 2014 skred fremad - derfor kom en markant stigning i antallet af konkurser ved afslutningen på året. Antallet af konkurser har ellers i godt et års tid forud for de kraftige stigninger i efteråret og starten på vinteren, haft markant faldende tendens, men faldet var så stort at det var svært at forklare ud fra den samfundsøkonomiske noget vaklende udvikling. De ret store stigninger i antallet af virksomheder, der måtte lukke i 4. kvartal 2014 fortæller da også, at mange virksomheder ventede og så tiden lidt an i hen over sommeren 2014, men måtte så desværre sande at væksten i økonomien fortsætter på meget lavt niveau, og derfor tvunget til at dreje nøglen om," vurderer økonom Mira Lie Nielsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

"Med den seneste måneds fald er antallet af konkurser kommet lidt ned og ligger på niveauet for 1 år siden. Vi vurderer, at antallet af konkurser overordnet set vil falde det kommende års tid i takt med at fremdriften i økonomien tager lidt til, men vi skal nok regne med at der vil komme måneder med stigninger, da væksten i dansk økonomi på ingen måder er prangende. Dansk økonomi bevæger sig kun langsomt fremad - derfor vil antallet af konkurser heller ikke falde til niveauet i de brølende år op til finanskrisen," slutter Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire