Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/01-15   -   Pressemeddelelse

Stækkede økonomier trækker Europa i deflation

Modsat i EU-landene, så holder den danske prisudvikling sig stadig lige over nulpunktet. Dagens tal fra Danmarks Statistik og Eurostat viser, at inflationen i Danmark i december 2014 var på blot 0,1 pct. i forhold til december 2013. Inflationen for EU-gennemsnittet var på -0,1 pct. Der er dermed tale om deflation for EU som helhed

"Deflationen i EU er resultatet af, at Europa på 7. år efter finanskrisen fortsat er i en situation med meget lav vækst, hvor både virksomheder og privatpersoner i en årrække ikke har efterspurgt og købt så meget som vi gjorde tidligere. Samtidig er væksten på verdensplan lavere end forventet, og derfor ses eksempelvis de faldende priser på benzin og diesel. Så sent som i går nedskrev IMF sine forventninger til væksten i verden og i EU, hvilket i sagens natur er skidt for dansk eksport og dermed for dansk økonomi. Europa er uden sammenligning Danmarks allervigtigste eksportområde og aftager mere end 60 pct. af vareeksporten og 45 pct. af serviceeksporten. Vi har behov for vækst i Europa for at holde dansk økonomi i gang, men dagens tal for inflationen i EU vidner om, at mulighederne for øget eksport er svage," siger Mira Lie Nielsen.

"Modsat i EU-landene holder den danske prisudvikling sig fortsat over nulpunktet. Det er godt, fordi faldende priser kan være gift for økonomien. Deflation kan jo, hvis den først bider sig fast, få forbrugere og virksomheder til at beholde penge i lommen og vente med at købe nyt i forventning om, at den økonomiske situation forværres. Det kvæler den svage økonomiske vækst og en negativ samfundsøkonomisk spiral er skudt i gang," siger Mira Lie Nielsen, der er økonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

"Inflationen er altså nu samlet set negativ i Europa, og af de 27 EU-lande er der 10, som oplever deflation. Det er ikke så overraskende de massivt kriseramte økonomier i Syd- og Sydøsteuropa, som har de største og mest vedvarende fald, men også i Luxembourg og Irland har deflationen nu stukket sit grimme hoved frem."

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire