Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/02-15   -   Pressemeddelelse

Trods høj forbrugertillid bliver 2015 næppe forbrugsfest

En høj forbrugertillid sammen med historisk lav rente, stigende boligpriser, fravær af prisstigninger og øget beskæftigelse peger på, at forbruget i 2015 vil komme ud af dødvandet. Pengene vil sidde løsere hos danskerne, men vi skal ikke forvente forbrugsrus.

Forbrugertilliden steg en smule, men statistisk set uændret i februar, viser dagens tal fra Danmarks statistik. Niveauet er derfor fortsat forholdsvist højt på 9,1 og markant højere end på samme tid i 2014.

"Høj forbrugertillid har tidligere været tegn på øget forbrug, og den høje forbrugertillid er derfor en indikation på at forbrugerne i hvert fald opretholder og måske endda øger køb af varer og services. Forbrugernes optimisme er jo først samfundsøkonomisk gavnlig, hvis den medfører at danskerne reelt går ud og bruger nogle flere penge," siger økonom Mira Lie Nielsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

"Forbrugertilliden har dog været højt længe uden at have medført nogen nævneværdig stigning i privatforbruget, og derfor har vi behov for at se de hårde fakta for privatforbrug og detailsalget, før vi kan sige om det billede er ved at ændre sig," siger Mira Lie Nielsen.

"Der er dog flere ting, som peger i retning af, at forbruget i 2015 rent faktisk vil løfte sig ud af dødvandet. Historisk lav rente på fastforrentede lån, stigende boligpriser, øget beskæftigelse og ikke mindst fraværet af prisstigninger, der sikrer lønfremgang, betyder, at mange danskere har fået flere penge mellem hænderne og dermed øgede forbrugsmuligheder. Dog skal vi ikke forvente en forbrugerrus - forbrugerne vil stadig være varsomme," siger Mira Lie Nielsen

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire