Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-15   -   Pressemeddelelse

Dansk Erhverv: Vismændenes opsving kan blive en kort affære

Det Økonomiske Råd vurderer i sin vismandsrapport, at væksten i Danmark for alvor tager fat i 2015 og 2016. Det er vigtigt og positivt med mere vækst, men det danske arbejdsmarked ser desværre ikke ud til at være klar til vækst i den skala.

Det Økonomiske Råd (DØR) har i dag offentliggjort sin vurdering af dansk økonomi. Vismændene vurderer, at dansk økonomi i 2015 vil vokse med 1,9 procent og stige til 2,3 procent i 2016. Dansk Erhverv finder vækst positiv, men vurderer at vismændene er for optimistiske:

"Det er meget positivt, hvis der endelig kommer vækst. Dansk økonomi er gået fra sneglefart til skildpaddefart - og hvis prognosen fra vismændene holder, vil vi nu foretage et frøhop fremad. Desværre vil et sådan hop hurtigt udløse flaskehalse og dermed risikerer vi, at farten aftager igen," siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.

Det forholdsvis svage opsving ses især i byerhvervene.

"Det er især i den private beskæftigelse og i serviceerhverv, at vi ser fremgang. Vi oplever større optimisme hos vores medlemmer, men vi ser også tegn på rekrutteringsvanskeligheder, og det vil medføre lønpres. Vi skal derfor værne om opsvinget med arbejdsmarkedsreformer, som gør det mere attraktivt at arbejde," siger Jens Klarskov.

Der er brug for en finanspolitisk opstrammer
Vismændene kigger også på finanspolitikken, og vurderer, at de planlagte stramninger de kommende år er velbegrundede.

"Vi er enige i, at der er brug for en finanspolitisk opstrammer. Ellers vil vi overskride de tilladte grænser de kommende år, men selv med de aftalte stramninger kører vi for tæt på de grænser, der gælder for dansk økonomi. Vi ser gerne at finanspolitikken bliver endnu strammere," siger Jens Klarskov.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire