Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-03   -   Pressemeddelelse

Motionerede sig til Lanzarote

Syv kvinder og fire mænd fra Århus Kommunale Værker skal en uge til Lanzarote i januar. Holdet vandt førsteprisen i Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende kampagne "Motion på Arbejdspladsen".

På en regnfuld tirsdag i Århus er der langt til Lanzarotes sol - men afstanden blev meget kortere for "De Døve" fra Århus Kommunale Værker, da holdet løb med førsteprisen i Dansk Firmaidrætsforbunds (DFIF) landsdækkende kampagne "Arbejdspladsen Motionerer".

"De Døve", der faktisk hører ganske udmærket, skal i januar en uge til Club La Santa på den kanariske ø Lanzarote.
Kampagnen stod på fra uge 37 til 39 med 971 deltagende hold med i alt 9.567 motionister, der til sammen dyrkede motion i 6.250.903 minutter.

Udover motionen var deltagernes gulerod lodtrækningen om en uges aktiv ferie. Sandsynligheden for at vinde en konkurrence med 970 andre deltagere er 0,1 procent.

- Det er så vildt, at vi har vundet. Vi deltog for at dyrke motion, så det er overvældende, at vi har vundet førsteprisen. Jeg synes, det er en god idé med en motionskampagne - vi har også været med i kampagnen Vi Cykler til Arbejde i tre år, fortæller holdleder Pia Kjær Kristiansen.
De syv kvinder og fire mænd på holdet har hver i gennemsnit motioneret 30 minutter om dagen i 18,8 dage. Holdet har nået de mange minutter ved cykling, fodbold, vandreture og i motionscentret. Holdets to topscorere har med hver 3.800 minutters motion trukket godt op i gennemsnittet.

Fokus på Motion på Arbejdspladsen
Kampagnen "Arbejdspladsen motionerer" skal sætte fokus på DFIFs nye indsatsområde - Motion på Arbejdspladsen (MpA), og her er man meget tilfreds med de knap 10.000 deltagere i kampagnens første år.
- Kampagnen er forløbet rigtig godt, og tilslutningen har været overvældende, siger kampagneleder Bo Isaksen, DFIF, der overrakte rejsegavekortet til de århusianske vindere.
- Vi havde i vores stille sind håbet på 10.000 deltagere, men havde været tilfreds med 7.000. Kampagner af denne størrelse skal altid løbes i gang, men vi kan allerede nu sige, at kampagnen bliver gentaget til næste år i de samme uger.

Illustration kan frit downloades fra DFIF's hjemmeside. Fotograf. Flemming Krogh.

Med venlig hilsen

John Thrane
Redaktør, Dansk Firmaidrætsforbund.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire