Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-03   -   Pressemeddelelse

Paneldebat om motion og sundhed

Repræsentantskabsmødet den 15.-16. nov. 2003 indledes med spændende paneldebat om motion og sundhed med arbejdspladsen i centrum.

De godt 300 deltagere på Dansk Firmaidrætsforbunds repræsentantskabsmøde d. 15.-16. november 2003 kan se frem til en spændende nyskabelse.

Et panel med ledende sundhedspolitiske og sundhedsfaglige aktører skal diskutere "Motion og sundhed med arbejdspladsen i centrum". Paneldebatten finder sted lørdag eftermiddag ved starten af repræsentantskabsmødet.

Paneldebatten er højaktuel for Dansk Firmaidrætsforbund, der i år har startet afdelingen "Motion på Arbejdspladsen" (MpA). Afdelingen er kommet godt fra start, bl.a. med udviklingen og gennemførelsen af kampagnen "Arbejdspladsen Motionerer", der blev afviklet i ugerne 37, 38 og 39, og som i sit premiere år har kunnet bryste sig af ikke færre end 10.000 deltagere.

Det er nu dokumenteret, at 30 min. motion om dagen giver øget trivsel og velvære. Den daglige motion kan sammensættes af forskellige typer motion af forskellig længde, og der skal blot sammenlagt motioneres 30 minutter om dagen.

Med paneldiskussionen ønsker Dansk Firmaidrætsforbund at kvalificere debatten omkring arbejdspladsen som indsatsområde, og afdække de muligheder der er for at påvirke en stor del af befolkningen i retning af at få noget mere motion og flere sunde vaner.

Morten Løkkegaard, DR Nyheder skal være ordstyrer på paneldebatten.

Panelet vil bestå af:
· Sophie Hæstorp Andersen, sundhedspolitisk ordfører (MF) Socialdemokratiet.
· Leif Mikkelsen, idrætspolitisk ordfører (MF) Venstre.
· Hans Andersen, Formand for Forebyggelsesrådet i Frederiksborg Amt (MF) Venstre.
· Bente Overgaard Larsen, Lægemiddelkonsulent i Fyns Amt og medlem af styregruppen for "Motion på fynske Arbejdspladser".
· Peder Bisgaard, Forbundsformand, Dansk Firmaidrætsforbund.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire