Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-03   -   Pressemeddelelse

MF'ere: Motion på arbejdspladsen skal have et spark fremad

Massiv politisk opbakning til at indføre motionspolitik på danske arbejdspladser.

Motionspolitik og motionstillidsmand skal opprioriteres på arbejdspladserne.

De 350 delegerede på Dansk Firmaidrætsforbunds repræsentantskabsmøde blev vidne til en engageret og livlig debat om motion og sundhed med arbejdspladsen i centrum.

Debatten blev styret af Morten Løkkegaard, DR Nyheder, og panelet bestod af:
· Sophie Hæstorp Andersen, sundhedspolitisk ordfører (MF) Socialdemokratiet.
· Professor Bengt Saltin, leder af Center for Muskelforskning, Rigshospitalet.
· Hans Andersen, Formand for Forebyggelsesrådet i Frederiksborg Amt (MF) Venstre.
· Bente Overgaard Larsen, Lægemiddelkonsulent i Fyns Amt og medlem af styregruppen for "Motion på fynske Arbejdspladser".
· Peder Bisgaard, Forbundsformand, Dansk Firmaidrætsforbund.

Paneldiskussionen skulle kvalificere debatten omkring arbejdspladsen som indsatsområde, og afdække de muligheder der er for at påvirke en stor del af befolkningen i retning af at få mere motion og flere sunde vaner.

Hans Andersen, Formand for Forebyggelsesrådet i Frederiksborg Amt (MF) Venstre, udtalte, at nu er tiden kommet for at indføre en motionspolitik i amtet.

"Frederiksborg Amt vil blive det næste amt der efter Fyns Amt vil indføre motion på arbejdspladsen på amtets virksomheder. Vi er i Frederiksborg Amt tæt på at indgå en to-årig aftale om at lave et tilsvarende projekt", sagde Hans Andersen under paneldebatten.
Frederiksborg Amt afsætter en mio. kr. til en motionsmedarbejder der skal føre planen ud i livet.

Sophie Hæstorp Andersen, sundhedspolitisk ordfører (MF) Socialdemokratiet, meldte klart ud:
"Vi skal have indtænkt en motionspolitik på arbejdspladserne. Arbejdet med at indføre en motionstillidsrepræsentant skal opprioriteres og være en naturlig del af indsatsen på arbejdsmiljøområdet.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire