16/11-03
-
Pressemeddelelse
Første kvinde valgt til Dansk Firmaidrætsforbunds bestyrelse
Dansk Firmaidrætsforbunds (DFIF) repræsentantskab indvalgte d. 16. november 2003 Ragna Knudsen i bestyrelsen. Ragna Knudsen blev valgt enstemmigt med 177 stemmer i f.m. DFIFs repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand.
Ragna Knudsen bliver dermed den første kvinde i Dansk Firmaidrætsforbunds bestyrelse nogensinde.
Ragna Knudsen har været suppleant til Dansk Firmaidrætsforbunds bestyrelse siden 2001, har siddet i Ringkøbing og Omegns Firmaidræts bestyrelse siden 1991 og har beklædt næstformandsposten her siden 1994. Ragna Knudsen bor i Ringkøbing, er 51 år gammel, er gift og har to voksne børn.
I sit civile liv arbejder Ragna Knudsen som chefsekretær hos Advokataktieselskabet Thorninger i Ringkøbing.
Ragna Knudsen afløser Kurt Petersen, Slagelse, der har været medlem af DFIFs bestyrelse siden 1983.
Relevant information
http://www.dfif.dk
Firma
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg,
Danmark
+45 30 60 46 50
+45 65 30 14 26
http://www.firmaidraet.dk