19/08-04
-
Pressemeddelelse
Kristine Andersen: Dyrk Motion med dine kolleger
Arbejdspladsen motionerer - 30 minutter om dagen har interviewet håndboldlandsholdsspilleren Kristine Andersen omkring hendes motionshverdag - og samtidig fået et godt motionsråd.
Håndboldlandsholdsspilleren Kristine Andersen har haft en hård genoptræningsperiode op til OL. For godt halvanden måned siden blev Kristine Andersen opereret i knæet, og derfor har det været et kapløb med tiden om, at blive klar til OL.
Til trods for dette fik Kristine Andersen inden afgangen til Athen afset tid til at tale med Arbejdspladsen motionerer - 30 minutter om dagen.
Her fortalte Kristine Andersen om sin egen træning og livet som professionel håndboldspiller, men også om hvordan man kan komme i gang med at motionere.Her fik motionsformen i Arbejdspladsen motionerer et skulderklap med på vejen.
Arbejdspladsen motionerer - 30 minutter om dagen er en landsdækkende kampagne, som løber over ugerne 37, 38 og 39, fra den 6. september til den 26. september.
Formålet med kampagnen er, at få flere danskere til at motionere efter sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters daglig motion.
Kampagnen har i øjeblikket 4.600 tilmeldte, og målet er godt 20.000 på landsplan.
Tilmelding kan ske på www.dfif.dk/mpa.
Læs hele interviewet med Kristine Andersen på kampagnens hjemmeside www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen motionerer" og "pressemeddelelser", eller direkte på: http://www.dfif.dk/mpa/am/pressemedd.asp
Med venlig hilsen
Jakob Thøger Michelsen
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Telefon: 65 31 65 60
Relevant information
http://www.dfif.dk/mpa
Firma
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg,
Danmark
+45 30 60 46 50
+45 65 30 14 26
http://www.firmaidraet.dk