Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-05   -   Pressemeddelelse

Motion på Visit

Motion på Arbejdspladsen og Dansk Firmaidrætsforbund introducerer ny fleksibel motionsløsning til danske arbejdspladser - RekVisitten.

Motionsrekvisitter på abonnement
Motion på Arbejdspladsen og Dansk Firmaidrætsforbund lancerer en ny motionsordning til ansatte på alle danske virksomheder. En abonnementsordning på motionsrekvisitter.
Motionsløsningen er tiltænkt de arbejdspladser, der ikke har praktisk eller økonomisk mulighed for at indrette store motionsrum eller tilbyde særordninger i samarbejde med lokale motionscentre.

3 nye rekvisitter hver måned
"Vi har udarbejdet en abonnementsordning som vi kalder "RekVisitten". Her får arbejdspladsen opstillet 5 motionsrekvisitter i begyndelsen af måneden. I begyndelsen af den næste måned kommer vi igen og opstiller 3 nye rekvisitter og tager 3 med retur, og sådan fortsætter proceduren", fortæller konsulent Bo Isaksen fra Motion på Arbejdspladsen.
"Og det er vel at mærke nogle rekvisitter der ikke fylder for meget og ikke kræver nogen form for forkundskaber at motionere på. Desuden opstilles motionsredskaberne lettilgængeligt, så medarbejderne frit kan benytte dem i dagligdagen".

Fastholder de gode motionsvaner
Bo Isaksen fremhæver, at fordelene ved denne motionsløsning er, at det er en meget fleksibel ordning, der tager hensyn til indretningen af den enkelte arbejdsplads.
"Og så er det en stor kvalitet, at der kontinuerligt udskiftes rekvisitter, så der hele tiden sker noget nyt. Det virker motiverende på medarbejderne, og øger fastholdelsen af de gode motionsvaner", siger han.

Motion på Arbejdspladsen opstiller rekvisitter over hele landet og kan kontaktes på 6531 6560 eller på mail stine@dfif.dk
Hvis du vil vide mere om Motion på Arbejdspladsens øvrige tilbud kan de findes på www.dfif.dk/mpa

Relevant information

http://www.dfif.dk/mpa/index.asp


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire