Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/09-05   -   Pressemeddelelse

Firmaidrætsfestival i Aalborg blev et stort tilløbsstykke

Hele 12.500 mennesker deltog i dagene d. 2.-4. september i Firmaidrætsfestival 2005 i Aalborg. Arrangementet blev både en stor idrætsbegivenhed og et tilløbsstykke for Aalborgs borgere. Ikke færre end 8500 aalborgensere tog del i aktiviteterne.
I denne weekend har over 4000 firmaidrætsudøvere fra hele landet dystet i DM Stævner i 9 idrætsgrene og Åbne Stævner i 8 idrætsgrene. Deltagerne har dystet i idrætter såsom bl.a. fodbold, håndbold, gokart, petanque, beachvolley, golf, curling og sågar "Put and take" fiskeri.

Herudover har der i Mølleparken i Aalborg og ved Nørresundby Idrætscenter været arrangeret en lang række frilufts- og motions- "drop-in" aktiviteter med henblik på at præsentere firmaidrættens mange tilbud for folk i Aalborg og omegn - tilbud, som der er blevet taget godt imod. I alt 8500 aalborgensere har i en solbeskinnet kulisse prøvet kræfter med Jyllands længste svævebane på over 200 meter, high-jumping 7 meter op i luften, træklatring, øksekast, bueskydning og meget, meget mere.

Også andre steder i Aalborg har der være fuld fart på. Aalborgenserne har kunnet dyste i Street Basket på CW Obels Plads, gangmotion med stavgang og almindelig gang ved Atletik Stadion i Skovdalen og "Nattens Løb" gennem byens gader for blot at nævne nogle aktiviteter. Nattens løb trak 670 deltagere.

Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidrætsforbund, kan se tilbage på et vellykket arrangement:

- DM stævnerne og de Åbne stævner er blevet afviklet problemfrit og præget af glade mennesker og den store tilslutning fra Aalborgs borgere viser, at vi har satset på de rigtige drop-in aktiviteter.

Verner Sørensen, formand for Aalborg Firmasport, er ligeledes tilfreds:

Det har været et meget vellykket arrangement. Specielt glæder det mig, at Aalborgs borgere har vist så stor- interesse for festivalen. Det lover godt for firmaidrættens fremtid.

Hent pressefotos fra arrangementet på http://www.dfif.dk/festival/presse.asp

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire