13/11-05
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Lyngby-Taarbæk Firmaidræts Union blev årets forening i Dansk Firmaidrætsforbund
            
            Det var en stolt Preben L. Christensen, formand for Lyngby-Taarbæk Firmaidræts Union, der på vegne af sin forening modtog hæderen som årets forening på denne weekends repræsentantskabsmøde i Dansk Firmaidrætsforbund.
- Årets forening har været inde i en meget positiv udvikling indenfor de seneste fem år. Der er kommet mange nye idrætter til, bl.a. senioridræt, floorball, gokart og stavgang. Denne udvikling skyldes ikke mindst en fremadstræbende formand, lød det fra Dansk Firmaidrætsforbunds formand Peder Bisgaard.
- Udviklingen er imponerende set i forhold til, at årets forening udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft, fortsatte Peder Bisgaard, der ligeledes hæftede sig ved, at Lyngby-Taarbæk Firmaidræts Union er meget aktiv i Københavns Amtskreds. 
Preben L. Christensen takkede for hæderen med følgende ord:
 - Vi har haft en god vækst og været driftige med nye aktiviteter. Vi er ikke bange for at prøve nye ting, og vi har nogle gode frivillige ledere. Jeg er meget glad for, at valget er faldet på vores forening.
Til redaktionen
Yderligere information fås ved henvendelse til formand Peder Bisgaard på tlf. 24 45 30 15, eller presseansvarlig Jesper Ræbild på tlf. 23 29 80 67
              
        
Relevant information
        
                                http://www.dfif.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Dansk Firmaidrætsforbund
        Storebæltsvej 11
        5800 Nyborg,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 30 60 46 50
                          
  +45 65 30 14 26
        
                  
          
http://www.firmaidraet.dk