Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-05   -   Pressemeddelelse

Jørgen Pilegaard fra Slagelse Firma Sport blev årets leder i Dansk Firmaidrætsforbund

Da Dansk Firmaidrætsforbund i denne weekend holdt Repræsentantskabsmøde, blev Jørgen Pilegaard fra Slagelse Firma Sport en populær modtager af Agerbæks Æresskulptur - en hæder der hvert år tilfalder en leder i en af Dansk Firmaidrætsforbunds 81 foreninger landet over.

Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, motiverede valget af Jørgen Pilegaard på følgende måde:

- Jørgen Pilegaard er en person, der anvender en masse tid på firmaidræt både på landsplan og lokalt i Slagelse, og han er samtidig et utrolig rart menneske, pointerede Peder Bisgaard.

- Han er en person, der ofte har været forud for sin tid, hvad angår fremtidige trends i Dansk Firmaidrætsforbund. Han var en af idémagerne bag, Motion på Arbejdspladsen, der i dag er en stor succes i Dansk Firmaidrætsforbund. Og Jørgen Pilegaard er stadig visionær, fremsynet og med til at skabe debat indenfor Firmaidrætten, udtalte Peder Bisgaard.

- Jeg er glad, overrasket og meget overvældet. Det er en stor æresbevisning, et stort skulderklap. Alle de gode oplevelser, som jeg gennem årene har fået indenfor firmaidrætten, står klart i erindringen på sådan en dag, lød det fra Jørgen Pilegaard.

Til redaktionen
Yderligere information fås ved henvendelse til formand Peder Bisgaard på tlf. 24 45 30 15 eller presseansvarlig Jesper Ræbild på tlf. 23 29 80 67

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire