Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-06   -   Pressemeddelelse

Firmaidrætten i Haderslev afholder DM i Riffelskydning

Haderslev Firmasport og Dansk Firmaidrætsforbund byder i weekenden d. 25.-26. marts 2006 velkommen til DM Stævne i Riffelskydning i Haderslev. Der er tale om et stort DM med over 320 skytter, der sætter hinanden stævne på "Skydebanerne" på Odinsvej 3 i Haderslev til nogle intense dage, der også gerne skulle levne tid til hyggeligt socialt samvær.

Stævneansvarlig Kjeld Østergaard ser frem til en begivenhedsrig weekend:

- Jeg er spændt på afviklingen af stævnet på kun 11 baner, som så vidt vides er det mindste antal baner, som firmaidrætten indtil nu har afviklet et landsdækkende DM Stævne i Riffelskydning på. Men jeg er fuld af optimisme - vi har forberedt os godt.

Af DM Stævnets program kan man se, at Haderslevs borgmester Per Gjesing glæder sig til at få DM Stævnet i Riffelskydning til byen:

- I Haderslev er vi altid glade for at se gæster, og især, når en af vore foreninger inviterer og arrangerer. Jeg håber, at rigtig mange af deltagerne vil få et godt indtryk af byen og omegnen.

Billedtekst til pressemeddelelse:

Firmaidrætten i Haderslev er i den kommende weekend vært for DM i Riffelskydning

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire