21/03-06
-
Pressemeddelelse
Firmaidrætten i Skive afholder stort DM i indendørs fodbold
Skive og Omegns Familie/Firmaidræt og Dansk Firmaidrætsforbund kan i weekenden d. 25.-26. marts 2006 byde velkommen til DM Stævne i indendørs fodbold i Skive. Ikke mindre end 450 forventningsfulde deltagere vil indtage Skive Hallerne til en weekend præget af spændende kampe og hyggeligt socialt samvær.
Stævnet afvikles som pulje/cup i rækkerne Dame, Herre, Mix, Old Girls, Oldboys, Super Oldboys og Veteran.
Af DM Stævnets program fremgår det, at Skives borgmester Per Jeppesen ser frem til det store DM Stævne i indendørs fodbold:
- Arbejdet med at få et arrangement som DM i indendørs fodbold til Skive kræver meget af alle, og det er et skulderklap til alle vore dygtige og engagerede ledere og aktive borgere. Vi glæder os til et par aktive dage, hvor gæsterne fra resten af landet uden tvivl vil sætte deres præg på aktiviteterne.
Lørdag aften vil stævnedeltagerne få lejlighed til at slappe af og hygge sig, når de mødes til aftenfest i Skive Hallerne.
Billedtekst til pressemeddelelse:
Firmaidrætten i Skive er i den kommende weekend vært for DM i indendørs fodbold.
Relevant information
http://www.dfif.dk
Firma
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg,
Danmark
+45 30 60 46 50
+45 65 30 14 26
http://www.firmaidraet.dk