Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-06   -   Pressemeddelelse

Dansk Firmaidrætsforbund samler 650 seniorer til motionstræf med 10 timers aktiviteter over to dage

For 15. år i træk er Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) med til at arrangere motionstræf for seniorer og andre, der gør brug af tilbud om idræt i dagtimerne i DFIF regi. Op mod 650 deltagere har meldt sig til dette års træf, der foregår nu i dagene 9.-11. maj på DanParcs Løgstør.

Dansk Firmaidrætsforbund afholder i disse dage sit årlige såkaldte FMI-træf - et motionstræf, der samler seniorer og andre, der dyrker idræt i dagtimerne under DFIF. I år foregår træffet med base på DanParcs Løgstør, og 650 deltagere har meldt sig klar til et par dage fyldt med aktiviteter, motion og socialt samvær.

10 timer med aktiviteter

Deltagerne på motionstræffet kan se frem til nogle særdeles aktive dage, at dømme efter programmet og det store og alsidige aktivitetsudbud. Der er lagt op til ikke mindre end 10 timer med aktiviteter i løbet af de to dage, træffet strækker sig over. De 10 timers aktiviteter foregår både udendørs og indendørs, og deltagerne har mulighed for at prøve kræfter med bl.a. yoga, linedance, havkajak, petanque, vandgymnastik, ridning, bowling og bueskydning.

Ud over motionsaktiviteterne på og omkring DanParcs Løgstør er der planlagt en række udflugter rundt i området, hvor deltagerne fx kan komme på vandretur på Livø eller gå stavgang langs Frederik VII's kanal i Løgstør. Efter de to dage med motion og aktiviteter sluttes træffet af med fest onsdag aften.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire