Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/05-06   -   Pressemeddelelse

Aalborg Firmasport kombinerer motion og wellness i Solsidestafetten, der foregår tirsdag den 16. maj

For andet år i træk arrangerer Aalborg Firmasport motionsløbet Solsidestafetten i området ved Nørresundby Idrætscenter. Stafetten foregår tirsdag den 16. maj, og ca. 100 deltagere har tilmeldt sig på forhånd. Aalborg Firmasport forventer, at op mod 200 deltagere vil løbe af sted, når starten går på tirsdag kl. 18.00. Deltagerne kan nemlig møde op og tilmelde sig helt frem til en time før løbet.

Wellness efter løbet

Deltagerne i Solsidestafetten stiller op i hold af 3 personer og kan se frem til at løbe 5 km pr. person i smukke naturomgivelser. Ruten er lagt i området rundt om Nørresundby Idrætscenter, der byder på varieret terræn, og turen på de 5 km slutter på "Bakken" i 26 meters højde. Efter løbet er der præmieoverrækkelse og sandwich til deltagerne i idrætscenterets svømmeland. Hér bliver deltagerne også trakteret med en omgang wellness, hvor de kan vælge mellem bl.a. massage, en tur i almindelig sauna eller lidt saunagus i den udendørs finske saunahytte, som er den eneste af sin slags i Danmark.

Formand for Aalborg Firmasport, Verner Sørensen, fortæller:
"Deltagerne i sidste års Solsidestafet var begejstrede for løbet på den smukke rute rundt i området ved idrætscenteret, men også for kombinationen med at de kunne få forskellige former for wellness efter løbet. Wellness-delen er med til at give løbet og hele arrangementet en ekstra dimension, og derfor har vi også valgt at holde fast i konceptet med en kombination af motion og wellness til dette års Solsidestafet".

Solsidestafetten henvender sig bredt til motionister, og blandt de, der indtil videre har tilmeldt sig tirsdagens stafetløb, er der hold fra bl.a. en bank, en lokal atletikforening og et advokatkontor.

###

Fakta om Solsidestafetten

Solsidestafetten er et motionsløb for hold, der arrangeres af Aalborg Firmasport. Dette års stafet finder sted tirsdag den 16. maj kl. 18.00 og har start og mål ved Nørresundby Idrætscenter. Ruten er på 5 km, og deltagerne løber i 3 mands hold. Hvert hold skal altså igennem 3 x 5 km. Der dystes i hhv. herre-, dame- og mixhold, og det koster 200 kr. pr. hold at deltage. Alle kan deltage i Solsidestafetten, og det kræver ikke medlemskab af Aalborg Firmasport at deltage. Solsidestafetten arrangeres i samarbejde med Nørresundby Idrætscenter og byder på wellness efter løbet.

Relevant information

http://www.aalborgfirmasport.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater