28/03-07
-
Pressemeddelelse
Stort Håndbold DM til Ebeltoft
Ebeltoft Firma- og Familie Idræt og Dansk Firmaidrætsforbund kan i weekenden d. 31. marts -1. april byde velkommen til DM i håndbold for firmahold. Stævnet afvikles i samarbejde med Ebeltoft IF´s håndboldafdeling.
Der er tale om et stævne med ikke mindre end ca. 350 deltagere.
Det store antal spillere får gode betingelser for deres kampe, idet kampene skal afvikles i Ebeltoft Idrætscenter.
Der dystes i rækkerne Old Boys, Old Girls, Damer og Mix.
Formand for Ebeltoft Firma- og Familie Idræt, Jan Rasmussen, udtaler:
"Vi er glade for at kunne byde et stort antal håndboldspillere velkommen til Ebeltoft, og vi ser frem til at følge det lokale damehold fra virksomheden Kvadrat, der spiller med i turneringen".
Borgmester Vilfred Friborg Hansen, udtaler:
"Det er flot, at Ebeltoft Firma- og Familie Idræt endnu engang - sidst var i 2005 - har haft mod på og ressourcer til at påtage sig værtskabet for firmaidrættens DM i håndbold. Det viser en forening med stabilitet og en aktiv og engageret ledelse og medlemskreds".
Lørdag aften skifter deltagerne sportsskoene ud med dansesko, når der bydes på middag og dans for alle deltagere i Ebeltoft Idrætscenter.
Relevant information
http://
Firma
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg,
Danmark
+45 30 60 46 50
+45 65 30 14 26
http://www.firmaidraet.dk