Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-07   -   Pressemeddelelse

Oversvømmelse betyder ny rute for Solsidestafetten

Når Aalborg Firmasport den 8. maj skyder dette års udgave af motionsløbet Solsidestafetten i gang, bliver det på en anden løberute end den, stafetten hidtil har gjort brug af. Den gamle rute ligger nemlig under vand på grund af oversvømmelse af dele af Solsideparken.

- "Vi har lagt en ny rute, så løberne kan komme tørskoet gennem årets stafet. Det er selvfølgelig stadig i Solsideparken, og den nye rute går også rundt om søen, bare en anden vej", forklarer formand for Aalborg Firmasport, Verner Sørensen. Han tilføjer, at den nye rute har samme sværhedsgrad som den gamle.

Mens ruten altså er ny, er resten af konceptet for Solsidestafetten som det plejer. Stafetten har start og mål ved Nørresundby Idrætscenter, og starten går kl. 18.00. Deltagerne stiller op i hold af 3 personer, der hver især skal løbe 5 km. Den eftertragtede wellness i Svømmeland efter løbet er også stadig med.

- "Konceptet for Solsidestafetten med kombination af motion og wellness har vist sig at være en succes, og vi glæder os til at give deltagerne en rigtig god oplevelse den 8. maj", lyder det fra Verner Sørensen.

Aalborg Firmasport har haft Solsidestafetten på programmet siden 2005, og arrangementet afvikles i samarbejde med Svømmeland i Nørresundby Idrætscenter. Sidste år deltog 42 hold. Solsidestafetten henvender sig til motionister, og det kræver ikke medlemskab af Aalborg Firmasport at deltage. Sidste frist for tilmelding til dette års stafet er tirsdag den 24. april. Der kan dog også tilmeldes på selve løbsaftenen.

Relevant information

http://www.aalborgfirmasport.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater