Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/03-08   -   Pressemeddelelse

Nørrebrohallen danner ramme for firmaidrættens finalestævne i Danmarks største indendørs fodboldturnering

Efter 24 indledende stævner i hele Danmark, er Dansk Firmaidrætsforbund nu klar til finalestævnet i Danmarks største indendørs turnering i futsal - den nye populære form for indendørs fodbold, som har fostret de største brasilianske stjerner. Denmark Open finalen i futsal finder sted i Nørrebrohallen lørdag d. 8. marts og finalestævnet afvikles i samarbejde med Københavns Firma Sport, Københavns Firma Idræts Union samt Firma-Klubbernes Boldspil Union. Stævnet skydes igang kl. 9.15 og forventes afsluttet ca. kl. 18.30.

Finalestævnet får deltagelse af 28 hold fra hele landet, fordelt på 18 "Østdanske" og 10 "Vestdanske" hold. Nr. 1. og 2 fra hvert indledende stævne har kvalificeret sig til finalestævnet. Som altid er det svært at pege på en favorit, men som et kuriosum kan nævnes, at de forsvarende mestre fra DBU´s officielle futsal turnering, Albertslund IF, skal forsøge om de også kan vinde Denmark Open i futsal.

I Nørrebrohallen spilles der på to baner, der grænser op til hinanden, og den intime hal, hvor tilskuerne står hævet over banen, giver en intens stemning.

Der spilles herreturnering med 5 spillere på banen og max. 5 udskiftningsspillere. Der spilles 1 x 15 min.

Futsal er en variation af indendørs fodbold, som taler til det bedste i enhver spiller. Er man ikke det største tekniske vidunder med en fodbold, gør den specielle døde bold, at bolden ikke smutter fra én. Hvis man på den anden side har en teknik i stil med Ronaldinho - ja så er der stort set ikke det, man ikke kan lave med bolden.

Futsal spilles i almindelige haller uden bander. Tempoet er højt og det er svært at spille taktisk eller defensivt. Det er der slet ikke tid til!

Målmanden må tage med hænder. Der er ingen over midten. Indkast sparkes og målspark kastes. Alle dødbolde skal afvikles indenfor fem sekunder. Det vil sige, at der hele tiden er gang i den.

Dansk Firmaidrætsforbund opfordrer alle fodboldinteresserede til at slå et sving forbi Nørrebrohallen på lørdag - der vil med garanti blive vist god fodbold!

Læs mere om finalestævnet på www.dfif.dk

Billedtekst: Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende futsalturnering kulminerer med et finalstævne i Nørrebrohallen d. 8. marts.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire