Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-08   -   Pressemeddelelse

Århus Firma Sport fejrer 75-års jubilæum den 3. juli 2008

Torsdag den 3. juli kan én af byens største idrætsforeninger, Århus Firma Sport (ÅFS), fejre sit 75-års jubilæum. Med ca. 9.000 medlemmer, fordelt i godt og vel 220 firmaer, regner ÅFS sig blandt toppen i det århusianske foreningslivs superliga. På landsplan kan foreningen bryste sig af at lægge græs til en af landets absolut største firmafodboldturneringer, hvor flere en 140 hold spiller med på banerne ved ÅFS Centret på Paludan-Müllers Vej 110.

75-års jubilæet markeres ved en reception hos ÅFS den 3. juli mellem kl. 15:00 og 18:00, og hér vil der være plads til leg i hallen samt lidt godt til ganen og ørerne i caféen.
- Det er jo en markant mærkedag for os at runde 75 år. I ÅFS er vi stolte over at være en aktiv forening med masser af motions- og idrætstilbud på hylderne, og så samtidigt kunne se tilbage på et fantastisk langt historisk stræk, hvor der er lavet aktiviteter for de århusianske firmaer og deres medarbejdere, siger formand for ÅFS, Carsten Pedersen.

Fodbolden udgør klart den største aktivitet i nutidens ÅFS, men foreningens medlemmer kan vælge mellem en hel stribe andre idræts- og motionsmuligheder som badminton, floorball, motion & fitness, bowling, volleyball, dart, billard og skydning. Som forening under Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), der tæller knap 330.000 firmaidrætsudøvere på landsplan, kan ÅFS samtidigt give sine medlemmer chancen for at deltage i firmaidrættens årlige DM-stævner.

Et blik på ÅFS' historie viser, at foreningen ikke altid har været kendt som Århus Firma Sport. Foreningen blev stiftet den 3. juli 1933 under navnet Firmaernes Fodbold Forbund (FFF), og fodbold var da også den eneste idrætsaktivitet, man kunne dyrke i foreningen frem til 1936. Starten fandt sted på Galgebakken, hvor FFF rådede over et lille klubhus og en række træningsbaner. Efter knap 30 år på Galgebakken kunne foreningen den 14. juli 1962 indvie et nyt klubhus i Vestergårdsgade, som også var flankeret af tilhørende træningsbaner.

I 1970 flyttede FFF fra Vestergårdsgade til Valdemarsgade, og i takt med at flere idrætsgrene end fodbolden blev tilføjet, besluttede man i 1971 at skifte navnet FFF ud med det nuværende ÅFS. Endnu en flytning senere - til AIA's tidligere lokaliteter på Åhavevej - var foreningen den 16. oktober 1993 endelig klar til at indvie ÅFS Centret på Vestereng, Paludan-Müllers Vej, hvor man altså stadig holder til i jubilæumsåret anno 2008.

Relevant information

http://www.aafs.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire