Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/09-08   -   Pressemeddelelse

Dansk Firmaidrætsforbund kårer - Årets sundeste private arbejdsplads 2008

Når Dansk Firmaidrætsforbund den 2. oktober kårer årets sundeste private arbejdsplads 2008 på HR-messen i Øksnehallen i København, er det med IT-virksomheden Logica, Sparekassen Farsø og tekstilvirksomheden Kvadrat, som nominerede. Fælles for disse virksomheder er, at de alle har gennemført Dansk Firmaidrætsforbunds SundhedsCertificeringsforløb med imponerende resultater til følge.

Ganske som med arbejdsmiljø kvalitetsstempler Dansk Firmaidrætsforbund virksomheder, der lever op til fastlagte krav med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens indsatsområder: Kost, rygning, alkohol, motion og stress.

Nomineringen er foretaget af SundhedsCertificerings eksterne følgegruppe bestående af professor Gisela Sjøgaard, lektor Kaya Roessler, læge Leif Skive samt politisk konsulent Krista Blaabjerg.

Følgegruppen har begrundet nomineringen på følgende vis:

Logica:

Logica har et stærk og velorganiseret sundhedsarbejde, der går på tværs af ledelse, HR- og kommunikationsafdeling samt lokale sundhedsambassadører og aktivitetsforeninger. På den måde bakkes der op omkring og opfordres til lokalt ejerskab og engagement. Særligt på kostområdet gøres en imponerende sundhedsfremmende indsats, der rækker ud over frokosten i kantinen med kreative og nytænkende løsninger. Logica sætter endvidere høje kvalitetskrav til deres samarbejdspartnere på sundhedsområdet.

Sparekassen Farsø:

Sparekassen Farsø praktiserer en medarbejderinvolvering, hvor det er tydeligt, at medarbejdernes værdier, ønsker og behov ligger til grund for sundhedsarbejdet. Sparekassen har desuden nøje prioriteret ressourcerne ud fra et sundhedsmæssigt aspekt, hvor der sættes stærkest ind der, hvor medarbejderne ønsker det, og hvor der er størst behov/mangler. Desuden har Sparekassen Farsø en bred pallet af motionstilbud, som tilgodeser forskellige målgrupper og forudsætninger (køn, aldersgrupper, motionserfaring mv.) Endelig bør sparekassens sociale ansvar fremhæves, da sparekassen gennem sit sundhedsarbejde viser et ønske om at gøre en indsats, der "rækker ud over sig selv" og ind i lokalsamfundet.

Kvadrat:

Kvadrat har arbejdet grundigt og vedholdende med sundhedsarbejdet. Virksomheden har en sund kantine af høj kvalitet, men har også vist kreativitet, nytænkning og udvikling på andre områder af sundhedsarbejdet. Særligt bør fremhæves den høje grad af medarbejderinvolvering, både i udarbejdelsen af medarbejderpolitikker, men også i praksis, hvor man har ønsket at videregive ejerskab og ansvar til nøglepersoner i virksomheden.

Udviklingschef i Sparekassen Farsø, Gert Hosbond, udtaler:

- Vi er utrolig glade for at blive nomineret til "årets sundeste private arbejdsplads 2008". Det betragter vi som en ekstern vurdering, der tilkendegiver, at vort arbejde har kvalitet. Når vi har behandlingstilbud til vore medarbejdere, f.eks. ved skuldersmerter, er vi også nødt til at være forebyggende på sundhedsområdet - med SundhedsCertificeringen har vi fået sat struktur på sundhedsarbejdet og har fået bygget bro mellem den forebyggende indsats og vore behandlingstilbud.

SundhedsCertificering er en håndsrækning til de arbejdspladser, der arbejder for en sundere hverdag. Certificeringen sætter ord og handling på sundhedsfremme på arbejdspladsen og ruster virksomhederne til at opbygge en kvalificeret sundhedsindsats.

En SundhedsCertificering bygger på to grundsten:

- Vejledning af sundhedskonsulener - Dansk Firmaidrætsforbunds sundhedskonsulenter vejleder løbende den enkelte virksomhed i processen omkring sundhedsfremme med fokus på emner som sundhedsstrategi, sundhedsbudget, organisering, handleplan og handling.

- Certificering, som kræver at virksomheden kan dokumentere et struktureret, strategisk sundhedsfremmende arbejde samt at virksomheden kan dokumentere evaluering af initiativer og aktiviteter med henblik på varige forbedringer.

Siden projektets start i februar 2007 har Dansk Firmaidrætsforbund igangsat mere end 40 SundhedsCertificeringer på private og offentlige virksomheder landet over.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire