Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-09   -   Pressemeddelelse

425 deltagere til Holstebro Firmaidræts DM i fodbold og i håndbold

Holstebro Firmaidræt kan i weekenden den 19 - 20. september 2009 byde velkommen til firmaidrættens DM-stævner i fodbold og i håndbold. 425 boldglade deltagere fra hele landet indtager Idrætscenter Vest, hvor store oplevelser på udendørsbanerne, intense kampe og stærkt samvær helt sikkert bliver en betydelig medspiller. Idrætscenter Vest er Holstebro Kommunes største idrætsanlæg.

Palle Krintel fra stævneudvalget udtaler:

- Vi tror på, det bliver et par super gode DM-stævner - og hvis vejrudsigten ellers holder, bliver vejret også perfekt. Vi er godt tilfredse med tilslutningen til stævnerne, og Idrætscenter Vest er et fantastisk sted at afholde firmaidrættens DM. Her er et kæmpestort areal med mange baner, hvor stævnerne kan afholdes samlet, så deltagerne ikke skal farte fra det ene sted til det andet. Det giver også basis for en sjov og hyggelig aftenfest, som foregår i hal 2. Så vi har virkelig det hele inden for rækkevidde.

DM-stævnet i fodbold samler hele 375 spillere, fordelt på 59 hold, til dysten på grønsværen. I mesterskabet i håndbold deltager omkring 50 spillere, der skal ud på græsset og spille. Udendørs håndbold hører til lidt af en specialitet, der efterhånden kun spilles ganske få steder og gange om året.

- Vi kunne godt have ønsket os lidt flere deltagere til DM-stævnet i håndbold, men vi er selvfølgelig klar til også at give håndboldspillerne en uforglemmelig oplevelse "ude i marken". Det kan formentligt være en udfordring at samle et 10-mands-hold på virksomhederne til stævne i en idræt, som relativt få mennesker dyrker i dag. Deltagerne til vores DM er meget velkomne, og de skal nok få det sjovt - sådan plejer det i hvert fald at være med vores udendørs håndbold i firmaidrætten.

- Samlet set er vi helt klar til at modtage samtlige 425 boldspillere i weekenden. Vi venter bare på, at alle deltagerne tropper op - så skal vi nok sparke DM-stævnerne godt i gang, lyder meldingen fra Palle Krintel.

Relevant information

http://www.dfif.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire