26/10-09
-
Pressemeddelelse
Nyt liv til MailMotion
Firmaidrætten har pustet nyt liv i MailMotion der nu udkommer i levende billeder. Motionsmailen lander direkte i din indbakke.
Dansk Firmaidrætsforbund måske største digitale succes, MailMotion, har fået nyt liv og kommer nu i form af levende billeder - direkte i din indbakke hver dag. I løbet af sommeren er sidste hånd blevet lagt på en relancering af det ekstremt populære online-tilbud med motion.
Der er blevet optaget en stor pulje nye øvelser og efterfølgende klippet og klistret, så firmaidrætten nu kan tilbyde et endnu mere unikt motionsprodukt, rettet mod de danske virksomheder.
Hver formiddag modtager de tilmeldte - helt gratis naturligvis - en mail med link til dagens videoøvelse. Her har konsulent Trine Kyed fra Dansk Firmaidrætsforbund tilrettelagt en række på tre øvelser, der får gang i forskellige dele af kroppen på få minutter.
Det nye format med levende billeder i form af små videoklip på ca. halvandet minuts varighed betyder, at det er blevet endnu lettere at udføre øvelserne.
Nemmere at lave øvelserne
- Modtagerne får nu levende billeder samtidig med at der speakes, og det betyder, at man tydeligt kan se, om man laver øvelserne korrekt, siger Trine Kyed.
- Det er meget nemmere for folk at lave øvelserne korrekt, og så bliver folk instrueret med speak, i stedet for at de skal læse sig til instruktionerne. Hvis du udfører øvelserne, samtidig med at videoen kører på din skærm, så føler du faktisk, at der er en "personlig coach", der hjælper dig med at lave øvelserne korrekt.
Siden med MailMotion er også komplet nydesignet, med nye billeder af forslag til sunde opskrifter.
Læs mere om mailmotion og tilmeld dig på www.dfif.dk/mpa/mailmotion
Relevant information
http://www.dfif.dk/mpa/mailmotion
Firma
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg,
Danmark
+45 30 60 46 50
+45 65 30 14 26
http://www.firmaidraet.dk