Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-10   -   Pressemeddelelse

Firmaidræt StorKøbenhavn afholder DM i billard for firmahold

Danmarks største idrætsforening - Firmaidræt StorKøbenhavn - slår i weekenden den 13.-14. marts 2010 dørene op til Dansk Firmaidrætsforbunds DM-stævne i billard for hold.

Formand for Firmaidræt Storkøbenhavn, Asger Gaard, glæder sig til at byde billardspillere fra hele landet velkommen til to hyggelige dage.

- Billardudvalget i Firmaidræt StorKøbenhavn har lagt sig i selen for at skabe de optimale rammer for DM-stævnet, og jeg er sikker på, at deltagerne vil få en oplevelsesrig weekend med masser af sportslige udfordringer og socialt samvær, siger Asger Gaard.

DM-stævnet har deltagelse af 24 hold, og de skal dyste i Firmaidræt StorKøbenhavns billardlokale på Gl. Køgelandevej 117, 2. sal og i Tåstrup Billard Klub, Poppel Alle 12.

Stævneleder Christian Jensen fra Firmaidræt StorKøbenhavns billardudvalg er klar til en weekend med masser af billard, og han opfordrer folk til at kigge forbi og få et indtryk af hvad billard er.

- Vi har efterhånden en del erfaring i afholdelse af stævner, og vi er helt sikkert klar til DM-stævnet. Stævnet afvikles på kegleborde som holdes mest muligt i spil, hvilket er af stor betydning for vores billardspillere. Mange af spillerne er jo gamle kendinge, så der er masser af socialt samvær og god og hyggelig omgangstone, siger Christian Jensen.

Præmieoverrækkelserne sker på spillestederne efter endt turnering om søndagen.

Billedtekst
Firmaidræt StorKøbenhavn er værter for de danske mesterskaber i billard for firmahold, der afvikles i København den 13.-14. marts 2010. Foto. Firmaidræt.

Relevant information

http://www.firmaidraet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire