Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/04-10   -   Pressemeddelelse

Dansk Firmaidrætsforbunds nye kampagne "Tæl Skridt" stærkt fra start

Målet var 5000 deltagere her i Tæl Skridt" kampagnens premiere år. Men efterspørgslen har været endnu større. Med fem dage til tilmeldingsfristen er der allerede tilmeldt ca. 7500 deltagere fordelt på ca. 1100 hold.

- Vi er meget glade for, at danskerne har taget så godt imod Dansk Firmaidrætsforbunds nye motionskampagne. I øjeblikket stiger deltagerantallet med ca. 1000 om dagen, og vi ved fra vore andre motionskampagner, at rigtig mange venter til den sidste uge med at melde sig til, så det er spændende at se, hvor meget over målsætningen vi lander, udtaler Peder Bisgaard, der som formand for Dansk Firmaidrætsforbund står i spidsen for 310.000 medlemmer landet over.
Dansk Firmaidrætsforbund er i forvejen arrangør af kampagnen "Arbejdspladsen motionerer", der sidste år satte rekord med 27.500 deltagere. Dansk Firmaidrætsforbund er desuden medarrangør af kampagnen "Vi cykler til arbejde", der årligt trækker over 100.000 deltagere - i 2009 110.000.

- Ønsket om en skridttællerkampagne stammer fra en lang række af deltagerne i kampagnen "Arbejdspladsen motionerer", fortæller afdelingsleder Bo Isaksen fra Dansk Firmaidrætsforbund.

- Mange har spurgt til, om ikke Dansk Firmaidrætsforbund kan lancere flere motionskampagner i løbet af året, og nu syntes vi, at det var på tide at tage udfordringen op, lyder det fra Bo Isaksen.

En af fordelene ved at anvende en skridttæller til at holde styr på motionen er, at den kan være med til at øge bevidstheden om, hvor meget eller hvor lidt man bevæger sig i dagligdagen.

- Mange tror fejlagtigt, at de går en hel masse skridt, men når man får en skridttæller på, viser det sig ofte, at man skal tage sig meget sammen for at opnå de 10.000 skridt, som er den daglige anbefaling til voksne, udtaler Bo Isaksen.

For at deltage i Dansk Firmaidrætsforbunds skridttællerkampagne, skal man danne et hold af kolleger, som man tilmelder på kampagnens hjemmeside. Sammen skal man i løbet af kampagneperioden forsøge at opnå et holdgennemsnit på 10.000 daglige skridt.

Antallet af deltagere pr. hold er 4-16 deltagere. Hvis man sidste år deltog i "Arbejdspladsen motionerer" vil man kunne aktivere sin daværende profil i skridttællerkampagnen, og samtidig få 10 % rabat på deltagergebyret.

På www.taelskridt.dk kan det enkelte hold dyste mod andre hold, virksomheder mod virksomheder og kommuner mod kommuner.

På hjemmesiden sendes motionsholdet ud på en virtuel rute Danmark rundt. Holdene "går Danmark rundt" med udgangspunkt i hvor mange skridt de registrerer på hjemmesiden. Holdenes skridt omregnes til en fiktiv afstand på Danmarkskortet, og går man 10.000 skridt dagligt i hele kampagneperioden kommer man "Danmark rundt".

Der vil på hjemmesiden blive mulighed for at omregne eksempelvis sin transport til og fra arbejdet på cykel til et antal skridt, så også dem med lange cykelafstande kan deltage i kampagnen. Alle idrætsgrene tæller med.

Antal skridt kan indrapporteres på hjemmesiden eller via sms.

Der vil være lodtrækningspræmier til holdkaptajner på rejser til Sydfrankrig og Østrig samt mange flere præmier.

Fakta:
- Dansk Firmaidrætsforbund afholder den landsdækkende kampagne "Tæl skridt" i ugerne 15, 16 og 17 fra den 12. april til den 2. maj 2010

- Der kan laves hold på mellem 4 og 16 deltagere
- Man kan genbruge sin profil fra "Arbejdspladsen motionerer 2009"
- Det koster kr. 40 inkl. moms at deltage pr. person
- Læs mere på: www.taelskridt.dk

Yderligere information:
Jakob Thøger Michelsen
Tlf. 22 35 37 33

Relevant information

http://www.firmaidraet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater