Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/04-10   -   Pressemeddelelse

Nordea Liv & Pension - første pensionsselskab med certifikat på egen sundhedsindsats

Den 12. april 2010 er en helt speciel dag for de ansatte i Nordea Liv & Pension. Her får pensionsselskabet nemlig certifikat på sin sundhedsindsats overfor egne medarbejdere. Et kvalitetsstempel, som virksomheden i høj grad har gjort sig fortjent til i kraft af deres vedvarende og nytænkende tilgang til sundhed på arbejdspladsen.

Nordea Liv & Pension er nået utrolig langt på bare halvandet år med sundhed på dagsordenen. Deres tilgang er på mange måder nytænkende. Nordea Liv & Pension måler effekten af deres sundhedstilbud i medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde snarere end i dalende sygefravær. Hver tredje medarbejder i Nordea Liv & Pension har deltaget i et eller flere sundhedstilbud og med et særligt individuelt vægttabsforløb for svært overvægtige har de endda haft succes med at få sat gang i en større livsstilsændring hos en gruppe medarbejdere, der ellers kan have meget svært ved at finde motivationen.

Administrerende direktør i Nordea Liv & Pension Steen Michael Erichsen, udtaler:

- Jeg er stolt af, at Nordea Liv & Pension er blevet sundhedscertificeret, og jeg er utrolig stolt af alle de medarbejdere, der engageret har investeret deres egen tid og penge i de sunde rammer, vi har stillet til rådighed for dem. Vi har en ambition om at blive den bedste arbejdsplads i pensionsbranchen, og sundhed har hjulpet os godt på vej. Det læser vi i de ranke rygge og de nye netværk, der er opstået gennem sundhedscertificeringsforløbet.

- Sunde vaner er en motor for udvikling af mennesker, og virksomheder går glip af et stort potentiale ved ikke at investere i deres medarbejderes energi, fortsætter Steen Michael Erichsen.

Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, ser med stor tilfredshed på Nordea Liv & Pensions sundhedsarbejde:

- Dansk Firmaidrætsforbund har nu gennemført omfattende sundhedscertificeringsforløb for over 50 danske virksomheder. Vi har med glæde noteret os den iver og seriøsitet, hvormed Nordea Liv & Pension er gået til opgaven, og noterer os samtidig, at vi med dette produkt er i stand til at opfylde et behov for en større og mere systematisk sundhedsindsats hos toneangivende store danske virksomheder.

Ganske som med arbejdsmiljø kvalitetsstempler Dansk Firmaidrætsforbund private og offentlige virksomheder, der lever op til fastlagte krav på Sundhedsstyrelsens indsatsområder: Kost, rygning, alkohol, motion og stress.

SundhedsCertificering er en håndsrækning til arbejdspladser, der ønsker en sundere hverdag. Certificeringen sætter ord og handling på sundhedsarbejdet og ruster virksomhederne til en kvalificeret sundhedsindsats.

Læs mere om Nordea Liv & Pension på: www.nordealivogpension.dk.

Læs mere om Dansk Firmaidrætsforbund og SundhedsCertificering på www.firmaidraet.dk

Pressekontakt Nordea Liv & Pension:
Pressemedarbejder Mikkel Bro Petersen tlf. 24838630

Pressekontakt Dansk Firmaidrætsforbund:
Projektleder Rikke Line Walter Jensen tlf. 23 36 26 96

Relevant information

http://www.firmaidraet.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire