Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/04-10   -   Pressemeddelelse

Nedtællingen til firmaidrætsfestival 2010 i Odense er begyndt

Den 4.-6. juni byder Dansk Firmaidrætsforbund velkommen til firmaidrætsfestival 2010, der denne gang finder sted i Odense. Her tilbydes deltagerne en weekend fyldt med sport, fest og firmadyst.

Og tilmeldingsfristen nærmer sig da også med hastige skridt. Den 24. april er sidste frist for tilmelding, hvilket stadig giver interesserede 10 dage til at melde sig til.

Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, er spændt på, hvor mange tusinde deltagere, det lykkes for firmaidrætten at få til at sætte kurs mod Odense op til den første weekend i juni. Ved den seneste firmaidrætsfestival i Aalborg i 2005 dystede ialt ca. 4000 deltagere i DM stævner i ni idrætsgrene og åbne stævner i 8 idrætsgrene.

- Vi ved af erfaring, at langt den overvejende del af deltagerne tilmelder sig lige op til tilmeldingsfristen, så det er endnu for tidligt at give et kvalificeret gæt på det samlede antal deltagere. Men ser man eksempelvis på tilmeldingen til dette års firmaidrætsfestivals DM i golf, ligger vi allerede nu 10 % højere, end det var tilfældet til sidste års DM i golf, lyder det fra Peder Bisgaard.

Vagn Jensen, formand for Firmasport Klubbernes Sammenslutning, Odense (FKS Odense), udtaler:

- På firmaidrætsfestival 2010 får man chancen for at vise, at man har Danmarks stærkeste firmahold i den idræt, man stiller op i. De fleste af stævnerne afvikles som firmaidrættens årlige danmarksmesterskaber, og man kommer til at dyste mod hold og deltagere fra firmaer i hele Danmark.

Firmaidrætsfestival 2010 giver mulighed for at få en stor sportsoplevelse sammen med kolleger, hvor fællesskabet og det sjove samvær går hånd i hånd med de sportslige udfordringer, pointerer Vagn Jensen.

Der dystes i ni forskellige idrætsgrene:

· Beachvolley
· Golf
· Billard
· Fodbold: 11-mands, 7-mands, 5-mands og 4-mands
· Dart
· Håndbold
· Petanque
· Skydning - 50 m riffel og 25 m pistol
· Bowling (NB! afvikles som åbent stævne - ikke et officielt DM i firmaidræt)

Firmaidrætsweekenden skydes i gang fredag den 4. juni i Odense centrum, hvor byen vil summe af liv med kulturarrangementer, Adecco Natløb (½ pris for firmaidrætsmedlemmer og festivaldeltagere) og åbne butikker i årets "open by night".

Lørdag aften inviteres der til stor fest med lækker buffet og live-band i Odense Congress Center.
Deltagere i firmaidrætsfestival 2010 tilbydes overnatning på en række af Odenses hoteller eller skoler i centrum og i nærheden af aktivitetsstederne.

Firmaidrætsfestival 2010 arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Firmaidrætsforbund, FKS Odense (Firmasport Klubbernes Sammenslutning, Odense), Sport Event Fyn og Odense Kommune.

Yderligere information:

Peder Bisgaard, formand Dansk Firmaidrætsforbund tlf. 2445 3015
Vagn Jensen, formand FKS Odense tlf. 3126 2511

Relevant information

http://www.firmaidraet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire