Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-10   -   Pressemeddelelse

Ny stafet for løbere og cyklister i København

Kombinér de traditionelle 5 km stafetløb med to cyklister på holdet. Et helt nyt stafetkoncept kommer forbi København ved Valby Idrætspark søndag den 10. oktober. Deltagerne i den nye stafet - Bike & Run Stafetten - skal samle et hold på fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe de traditionelle 5 km, og to andre på holdet skal cykle 13,6 km. Starten går kl. 11 fra Valby Idrætspark, hvor Firmaidræt Storkøbenhavn inviterer motionister og medarbejdere fra arbejdspladserne i København til Danmarks nye firmastafet for løbere og cyklister.

Det koster 375 kr. pr. hold at deltage, og tilmeldingen foregår på www.bikeandrun.nu - med sidste frist den 5. oktober. Man kan dog også møde op og melde sig til på løbsdagen den 10. oktober mod et tillægsgebyr på 50 kr.

"Bike & Run Stafetten henvender sig til motionister, og muligheden for at være med på holdet som cyklist er unik for vores nye stafet hos firmaidrætten. Det betyder, at alle kan være med - også selv om knæene eller kondien måske ikke lige er til at løbe 5 km", forklarer løbsleder Arne V. Hansen, som er formand for atletik- og motionsafdelingen i Firmaidræt Storkøbenhavn.

Deltagerne i Bike & Run Stafetten den 10. oktober kan se frem til en aktiv efterårssøndag, hvor der både bliver lejlighed til at få rørt sig og få en smuk naturoplevelse. Holdets løbere bliver sendt ud på en køn 5 km rute rundt i Valby Parken og ned til Kalvebod gennemløb. For de to cyklister på holdet går turen på 13,6 km af sted i udkanten af Valbyparken, ind over det inddæmmede område på Amager og forbi bl.a. en lille gammel fiskerihavn.

"Start, mål og skift mellem cyklister og løbere foregår i Valby Idrætspark ved Valbyhallen. Her er der plads til hygge med holdet, når alle er nået i mål. Enten udenfor på de store græsarealer, eller indenfor i Valbyhallen, hvis vejret viser sig fra sin mere barske og efterårsagtige side", fortæller Arne V. Hansen.

"Vi glæder os til at præsentere et fuldstændigt nyt stafetkoncept, som ikke har været i København før. Nu starter vi op her i år, og så er målet stille og roligt at bygge Bike & Run Stafetten op, så vi får en fast, større deltagerskare inden for en årrække", lyder forventningen fra Firmaidræt Storkøbenhavns løbsleder.

Stafetten i København den 10. oktober er del af en landsdækkende satsning fra firmaidrætten, som ruller Bike & Run Stafetten ud i otte andre løbsbyer i Danmark i 2010. Bike & Run Stafetten har allerede været i Nyborg og Sæby i juni, i Århus, Aalborg, Odense og Kolding i september, og i oktober kommer stafetten ud over København også til Slagelse og Ringkøbing. De fleste steder sker det en lørdag eller søndag i uge 38-40, hvor firmaidrætten samtidigt gennemfører den landsdækkende motionskampagne "Arbejdspladsen motionerer".
Kombinationen af cyklister og løbere på ét hold er unik og bruges p.t. ikke i andre stafetløb i Danmark.

Mere information på www.fskbh.dk og www.bikeandrun.nu

Bike & Run stafetten er for hold med fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe 5 km, og to skal cykle 13,6 km. Samlet set gennemfører holdet dermed en maraton-distance, hvor man skiftes til at give stafetten videre til hinanden og gennemfører sin tur én efter én, til alle fem fra holdet er kommet i mål. Mere information på www.bikeandrun.nu.

Relevant information

http://www.firmaidraet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire