Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/10-10   -   Pressemeddelelse

Xtreme Mandehørm i Århus melder alt udsolgt og sætter ny deltagerrekord

Ekstrem løb på en meget krævende rute, tophemmelige forhindringer, løbere, der i bogstaveligste forstand skal gennem ild og vand - der bliver gang i den, når Xtreme Mandehørm løber af stablen i Århus den 16. oktober.

Det er ekstremt, det stinker og det er udelukkende for mænd - det er Danmarks sejeste mandeløb for motionister - Xtreme Mandehørm 2010 - og danske mænd er vilde med det. Arrangørerne fra Århus Firma Sport har længe kunne melde alt udsolgt og alle andre Xtreme Mandehørm løb i Danmark - nærmere bestemt i Odense, Fredensborg og Aalborg - kan ligeledes melde alt udsolgt.

Arrangørerne byder i år på 12 kilometers strabadser i området omkring Vestereng og Brendstrup Skov ved Århus Firma Sports anlæg. Ruten er helt ny og med arrangørernes ord både uforudsigelig og "fuldstændig vanvittig".

Planlæggerne har lagt sig i selen for at finde de bedste mudderhuller at løbe i! Dette er krydret med bakker, vandpassager og varieret terræn. Der bydes på forhindringer i mange varianter, så hele kroppen bruges og misbruges - deltagere, der står i mudder og vand til livet bliver mere reglen end undtagelsen.

Løbet er meget publikumsvenligt, da en del af forhindringerne er placeret i nærheden af Århus Firma Sports anlæg på Paludan Müllers Vej.

Når smerten tiltager i stængerne og målstregen krydses, står en flok søde tyrolerpiger klar til at spule deltagerne rene og kræse om mandfolkene til den efterfølgende fest.

- Vi har skruet op for festlighederne, hvor et brag af en fest med både DJ, Stand up comedy, rockband - og naturligvis helstegt pattegris - vil sætte et flot punktum for årets begivenhed, lyder det fra Bryan York.

Startskuddet til løbet lyder kl. 14:00 ved Århus Firma Sport på Paludan Müllers Vej. Tilskuere er mere end velkomne.

Fakta
Xtreme Mandehørm er et løbskoncept oprindeligt udviklet af Fredensborg Atletik Klub, og udbredt til byer i hele landet i tæt samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund. Løbet er udelukkende for mænd, og afvikles i 2010 i fire byer - Fredensborg, Odense, Århus og Aalborg. Der løbes ca. 11-13 km i hårdt terræn med indlagte forhindringer og mudderhuller. Efter løbet er der fællesspisning og underholdning i god mandehørm stil.

Yderligere information

Løbsarrangør Bryan York
Århus Firma Sport

Tlf. 20 21 25 69

Relevant information

http://www.firmaidraet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg, Danmark

  +45 30 60 46 50
  +45 65 30 14 26

http://www.firmaidraet.dk

Modtag nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire