17/06-10 - Pressemeddelelse

Hvor meget forurener det at varme huset op?

Dansk Fjernvarme har udviklet et værktøj, der viser hvor meget CO2-udledning og forurening, der er ved at varme en bolig op. Tallene viser, at fjernvarme er måden for langt de fleste danskere at blive - eller forblive - klimabevidste.

1,6 millioner danske husstande har fjernvarme, og heldigvis for det, for ellers ville forureningen og udledningen af CO2 fra de danske boliger være markant værre end i dag.

Fjernvarme er nemlig særdeles konkurrencedygtig ikke bare på prisen, men også på miljø-påvirkningen. Det viser et helt nyt værktøj til udregning af miljøeffekter, som Dansk Fjernvarme har udviklet.

Et oliefyr udleder eksempelvis 313 kg CO2 per MWh varme, mens et individuelt naturgasfyr sender 215 kg CO2 op i atmosfæren for det samme.

Omvendt sender kulfyret kraftvarme 114 kg CO2 ud per MWh varme.

Ser man på, hvad et standardhus på 130 kvadratmeter udleder, så koster det for alvor at have traditionel elopvarmning, som udleder hele 15,6 tons årligt, mens et standardhus med oliefyr udleder 5,7 tons CO2 og et tilsvarende hus med individuel naturgasfyr udleder 3,9 tons.

Også et hus med en eldrevet varmepumpe er belastende for klimaet, da den udleder 5,6 tons CO2, mens et hus med kulkraftbaseret kraftvarme udleder 2,1 tons og et hus med fjernvarme fra overskudsvarme eller biomasse enten kan noteres for et rundt 0 eller har direkte positiv effekt.

Der hvor fjernvarme for alvor begynder at skille sig ud fra alternativerne er de steder, hvor der er tale om kraftvarme. For ved at have en dobbeltproduktion, altså både el- og varmeproduktion, fortrænger man betydelige mængder CO2 frem for at have individuelle varmeanlæg i hvert enkelt hus og en fælles elproduktion. Tabellen nedenfor viser eksempelvis, at et halmkraftvarmeanlæg, som det kendes fra Fynsværket, giver en besparelse på 6,6 tons CO2. Dette skyldes, at halm er CO2-neutralt, og at man dermed bruger CO2-neutral brændsel til at fortrænge eksempelvis kulkraftproduktion.

Altså en ren gevinst.

Udregningerne af miljømæssige konsekvenser viser også, at selv om man vælger en af de fjernvarmetyper, der er mest CO2-belastende, nemlig en produktion baseret på kulfyret kraftvarme, så er der stadig store miljøgevinster i forhold til eksempelvis individuel naturgas eller oliefyr. Ved at omlægge fra individuelle naturgasfyr til kulkraftvarme-baseret fjernvarme vil der nemlig blive sparet 101 kg CO2 per MWh, eller hvad der svarer til 1,8 tons årligt for et standardhus. Kulkraftvarme er i øvrigt i tilbagegang til fordel for især biomasse-baserede kraftvarmeværker.

Faktisk arbejder fjernvarmeværkerne landet over med mange projekter for at gøre fjernvarmen endnu mere grøn. De seneste år er der således bygget en række solvarmeanlæg, som dimensioneres til at kunne klare sommerbehovet for varme og varmt vand, så man kan undlade at tænde for typisk naturgas-motoranlæg. Dermed sparer man udledning af CO2 i stor stil.

I dag har 62 procent af de danske husstande, ca. 1,6 millioner, fjernvarme, mens ca. 389.000 har individuel naturgas og ca. 360.000 oliefyr.

Se skema på vedhæftede PDF.

Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som kan transportere energi. Det sker ved hjælp af varmt vand. 62 procent af de danske husstande har fjernvarme. Danmark er internationalt førende indenfor fjernvarme. Fjernvarmen bliver til på mange forskellige måder, eksempelvis som kraftvarme (el og varmeproduktion sammen), overskudsvarme fra industriproduktion, solvarme, fra flis og fra halm og ikke mindst fra affaldsforbrænding.
Dansk Fjernvarme er interesseorganisation for ca. 98 procent af fjernvarmen, hvilket svarer til godt 400 værker.