Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/11-10   -   Pressemeddelelse

H.K.H. Kronprins Frederik Årets Fjernvarmedansker

H.K.H. Kronprins Frederik er Årets Fjernvarmedansker 2010. Kronprinsen er hædret med titlen af Dansk Fjernvarme på baggrund af den omfattende restaurering af Frederik VIII's Palæ, hvor energirigtige løsninger er prioriteret højt.

Restaureringen af Frederik VIII's Palæ, der er forestået af Slots- og Ejendomsstyrelsen, er sket med fokus på varmestyring, så der kun bruges den mængde energi, der er nødvendig. Gulve var fjernet og paneler har været taget ned, så det har været muligt at installere den mest moderne teknologi og styring, så der eksempelvis kan skrues ned for varmen i perioder, hvor slottet er ubeboet. Via computer kan kronprinsparret tænde for varmen igen, før de vender tilbage.

Varmeregningen i Frederik VIII's Palæ bliver 17 procent lavere med det nye fjernvarmeanlæg.

Det er Københavns Energi, som leverer fjernvarmen til Amalienborg. Københavns Energi er Danmarks største fjernvarmeselskab, og fjernvarmen her er overskudsvarme fra elproduktion og fra affaldsforbrænding samt en lille smule fra et geotermianlæg.

Fjernvarmesystemet i det restaurerede palæ er med til at vise, at fjernvarme er svaret på, hvordan store, historiske bygninger kan gøres meget mere energivenlige og samtidig blive tilført komfort, uden bygningerne skal skæmmes af energiproducerende anlæg på taget eller i forhaven.

Med prisen som Årets Fjernvarmedansker følger 25.000 kroner, som Kronprins Frederik har valgt at donere til Fjernvarmens Udviklingscenter. Centret vil bruge pengene til at udskrive en konkurrence blandt unge ingeniører og ingeniørstuderende.
Fjernvarmens Udviklingscenter er etableret i 2009 og holdt i sommeren 2010 blandt andet en succesrig Summerschool for studerende med fokus på fjernvarme.

Danmark er internationalt førende indenfor fjernvarme og har en årlig eksport på mere end fire mia. kroner. 62 procent eller 1,6 millioner danske husstande har fjernvarme. Det er med til at sikre Danmark en position som et af de mest energieffektive lande, da vi udnytter overskudsvarme fra elproduktion, overskudvarme fra industrien, solvarme, affaldsforbrænding med mere.

Fjernvarme er en væsentlig del af fremtidens samlede energisystem, som skal være fossilfrit. Fjernvarme er nemlig teknologien, der kan integrere vindmøllestrøm, sol-energi, geotermi og alle andre tænkelige vedvarende energikilder, så man kan gemme sol til dage med skyer og vind til dage med vindstille uden at gå på kompromis med komforten i boligerne.
I dag består fjernvarmen i Danmark af 40 procent vedvarende energi, og det tal vokser og vokser. Kronprinsen efterfølger nuværende klimakommissær Connie Hedegaard, der i 2009 modtog hæderen som Årets Fjernvarmedansker.

---

Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som kan transportere energi. Det sker ved hjælp af varmt vand. 62 procent af de danske husstande har fjernvarme. Danmark er internationalt førende indenfor fjernvarme. Fjernvarmen bliver til på mange forskellige måder, eksempelvis som kraftvarme (el og varmeproduktion sammen), overskudsvarme fra industriproduktion, solvarme, fra flis og fra halm og ikke mindst fra affaldsforbrænding.
Dansk Fjernvarme er interesseorganisation for ca. 98 procent af fjernvarmen, hvilket svarer til godt 400 værker.

Relevant information

http://www.danskfjernvarme.dk/


Pressekontakt


Firma

Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding, Danmark

  +45 61 20 57 23

http://www.danskfjernvarme.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Fjernvarme på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater