Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/07-12   -   Pressemeddelelse

Juni var 50 procent koldere

Hvis man går rundt med fornemmelsen af, at sommervejret ikke rigtig er slået igennem endnu, så er der noget om snakken. Juni måned var 50 procent koldere end normalt.

Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse over de såkaldte graddage. Hele 87 graddage bød juni på, hvor der normalt kun er 58 graddage.

DMI har tilmed gjort op, at juni var den koldeste juni i 21 år, når det gælder gennemsnitstemperatur. Der var således kun 12,8 graders varme i gennemsnit i det, der ellers er en sommermåned.

Så har man følt trang til at skrue lidt op for radiatoren, så har det nok ikke været helt uden grund. Dog forventer Dansk Fjernvarme ikke, at juni måned får nogen særlig indflydelse på forbrugernes varmeregninger. Juni er forbrugsmæssigt absolut lavsæson og udgør kun cirka tre procent af årsforbruget af fjernvarme.

"Faktisk viser opgørelsen over graddage, at det er rigtig lang tid siden, der sidst har været en måned, som var koldere end normalt. Det var i august sidste år, så fjernvarmeforbrugere har længe kunnet glæde sig over at have sparet på varmen," fortæller afdelingsleder Mette Hansen fra Dansk Fjernvarme.

August havde således 23,3 graddage mod normalt 18. August er dog normalt den varmeste måned. Siden august har alle måneder været varmere end normalåret. Faktisk er der "sparet" hvad der svarer til 405,3 graddage. Eller mere end en normal november måned, som er en kold måned og udgør omkring 11 procent af årsforbruget.
Der er 3112 graddage i et normalår. I 2011 var der kun 2733 graddage.

* Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning.

* Tallet for graddage i et enkelt døgn udregnes som forskellen mellem 17 grader (middeltemperaturen indenfor) og den udvendige middeltemperatur i et døgn.
Eksempel på beregning af graddage:

* Minus tre grader ude giver 20 graddage.

* Plus to grader ude giver 15 graddage.

For yderligere informationer kontakt pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme, på telefon 61 20 57 23.
Se endvidere www.danskfjernvarme.dk.

Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som kan transportere energi. Det sker ved hjælp af varmt vand. 1,6 mio. svarende til 62 procent af de danske husstande har fjernvarme. Danmark er internationalt førende indenfor fjernvarme. Fjernvarmen bliver til på mange forskellige måder, eksempelvis som kraftvarme (el og varmeproduktion sammen), overskudsvarme fra industriproduktion, geotermi, solvarme, fra flis og fra halm og ikke mindst fra affaldsforbrænding og altså med naturgas som brændsel. Fjernvarme er i dag baseret på 46 procent vedvarende energi.
Der findes ca. 450 fjernvarmeværker.

Relevant information

http://www.danskfjernvarme.dk/


Pressekontakt


Firma

Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding, Danmark

  +45 61 20 57 23

http://www.danskfjernvarme.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Fjernvarme på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater