Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/10-10   -   Pressemeddelelse

Generation Y - Generation Undervurderet?

De er blevet kaldt zappergenerationen, de er blevet kaldt copy paste generationen - Generation Y bliver anset som en doven, kritisk og narcissistisk generation. Men Dansk Flygtningehjælp oplever, at mange unge engagerer sig og er villige til at arbejde frivilligt.

"Our youth now love luxury. They have bad manners, contempt for authority; they show disrespect for their elders and love chatter in place of exercise; they no longer rise when elders enter the room; they contradict their parents, chatter before company; gobble up their food and tyrannize their teachers."- Socrates, ca. 400. f.kr.

Sådan beskrev Sokrates den unge generation. I dag, mere end 2000 år senere står ungdommen stadig for skud og bliver beskyldt for dårlige karaktertræk.

I Dansk Flygtningehjælp møder vi mange unge mennesker, som løfter vores opgaver rundt omkring i landet. En stor del af Dansk Flygtningehjælps arbejde bliver båret af unge frivillige.

"Generation Y bliver betegnet som dem, der får alt leveret på et sølvfad. Amerikanske forskere kalder det generation Y (why), fordi generationen er kritisk og stiller spørgsmål til alt. Men generation Y er meget omstillingsparate, kreative, kritiske og fleksible. De er dygtige og gearet til hvordan virkeligheden fungerer i dag. De unge vil gerne have indflydelse og deres arbejde skal give mening for dem." siger Line Duwe Konnerup, sociolog og rådgiver om generation Y.

Dansk Flygtningehjælps landsindsamling er afhængig af frivillige koordinatorer - frivillige ildsjæle der giver sig tid til, at hverve indsamlere og koordinere landsindsamlingen i deres distrikt. De gør et kæmpe stort arbejde og er med til at give landsindsamlingen et løft. Der er frivillige koordinatorer i alle aldre men de unge er bestemt repræsenteret.

Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK arbejder for flygtninge i Danmark og internationalt og har over 500 frivillige i Danmark. DFUNK vil skabe tættere kontakt til unge flygtninge og andre minoritetsunge igennem bl.a. lektiecafeer, festivaler, teaterprojekter og via deres oplysningsteam, der informerer og skaber debat om flygtninge og flygtningepolitik.

Mere end 500 frivillige meldte sig som pantsamlere på Roskilde Festivalen. Her fik de indsamlet 750.000 kr. til Dansk Flygtningehjælps arbejde i Myanmar.

" Jeg har en klar fornemmelse af, at der er mange unge der vil lave frivilligt arbejde. Vi er opvokset i en post-materialistisk verden, hvor vi har haft alt. Når man har opfyldt alle basis behov, vil man begynde at gøre noget godt for andre. Mange frivillige har et enormt ansvar, men de unge lærer rigtig meget af det, så samtidig med, at de gør noget godt, så har de noget at skrive på deres Cv. Det er typisk generation Y, deres arbejde skal give mening og det er jo kun godt." siger Line Duwe Konnerup.

DFUNK startede i 2009 med 30 frivillige og er nu i rivende udvikling med over 500 unge frivillige. Dansk Flygtningehjælp har lidt over 400 frivillige landsindsamlings-koordinatorer rundt omkring i Danmark.

Relevant information

http://www.flygtning.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K., Danmark

  33 73 51 60
  30 24 86 66

http://www.flygtning.dk

Modtag nyheder fra Dansk Flygtningehjælp på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater