26/10-10
-
Pressemeddelelse
Frivillig ildsjæl for Dansk Flygtningehjælp i Lyngby
Manija Ghafory er 25 år og kommer oprindeligt fra Afghanistan. Manija og hendes familie kom til Danmark for 10 år siden. Siden 2006 har Manija været frivillig for Dansk Flygtningehjælp og har tid til, at engagere sig i forskellige projekter, selvom hun til daglig læser til civilingeniør på DTU.
Manija Ghafory bruger sine frivillige kræfter på Dansk Flygtningehjælps arbejde, fordi hun brænder for sagen. Hun er selv flygtning og vil gerne gøre en forskel for de mange millioner flygtninge i verden. "Grunden til at jeg engagerer mig i frivilligt arbejde er først og fremmest, fordi jeg gerne vil hjælpe mennesker. Jeg er frivillig for netop Dansk Flygtningehjælp, da jeg selv er flygtning og har oplevet hvor hårdt det er, at flygte fra sit hjemland. Heldigvis har jeg været i stand til at skabe en tilværelse i Danmark, men der er mange mennesker rundt omkring i verdenen, der ikke har mulighed for at leve et godt liv, fordi de er på flugt hele tiden."
I 2006 holdte Manija et sabbatår og hun besluttede sig for, at melde sig ind i Lyngby Guiderne som er en undergruppe for Dansk Flygtningehjælp. Siden da har Manija engageret sig i forskellige projekter. " Lyngby Guiderne afholder i samarbejde med Lyngby svømmeklub kvindesvømning hver søndag. Jeg er projektmedhjælper for svømmeklubben og derudover er jeg i øjeblikket med til, at oprette en pigeklub i Lyngby i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Pigeklubben er åbent for alle piger, der er interesserede i at lave aktiviteter og mødes med andre unge piger."
Manija har også hjulpet til med Dansk Flygtningehjælps landsindsamling. Hun har været medhjælper for hovedkoordinatoren, men i år har hun fået større ansvar til Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling d. 14. november. "Jeg har de sidste 3 år også været medhjælper for hovedkoordinatoren til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling. I år er jeg så blevet hovedkoordinator for Lyngby-området til landsindsamlingen d. 14. november. Som koordinator er man kontaktperson for indsamlerne. Jeg ringer til dem i ugerne op til indsamlingen og orienterer mig om de er klar til indsamlingen. Derudover arrangerer jeg nogle praktiske opgaver. Jeg får f.eks. Super Brugsen til at sponsorere slik, kage eller andet til vores indsamlere.
Der er stadig brug for indsamlere i Lyngby til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling d. 14. november. Pengene går til nødhjælp til flygtninge i verdens brændpunkter - Det tager kun tre timer at hjælpe verdens flygtninge - meld dig som indsamler på
www.flygtning.dk/indsamler
Relevant information
http://www.flygtning.dk
Firma
Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K.,
Danmark
33 73 51 60
30 24 86 66
http://www.flygtning.dk