Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-10   -   Pressemeddelelse

Nødhjælp fra udsatte boligområder til verdens brændpunkter

Gellerup er et af de boligområder, der har fået prædikatet "ghetto" - men Dansk Flygtningehjælps landsindsamlingskoordinator oplever, at lokale beboere har ressourcer og lyst til at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter.

Gellerup i Århus bliver ofte betegnet som et udsat boligområde eller en ghetto - et negativt label, der sætter entydigt fokus på problemer. Men lokale ildsjæle stiller op som indsamlere når Dansk Flygtningehjælp søndag 14. november samler ind til flygtninge i verdens brændpunkter.

"Vi ved selvfølgelig godt, at der er flere økonomiske ressourcer i andre områder end i Gellerup. Men det er ikke altid en målestok for indsamlingsresultatet, og med det engagement vi kan mærke fra vores lokale indsamlere tror vi også på en god landsindsamling i Gellerup," siger indsamlingskoordinator for Dansk Flygtningehjælp Janne Larsen.

Der er 43 millioner flygtninge i verden, og mere end 80 % af dem befinder sig i verdens brændpunkter. Dadaab lejren i Kenya rummer 270.000 flygtninge - mere end antallet af asylansøgere i Europa på et år. Og selvom der er langt fra Gellerup til verdens brændpunkter, er der stor opbakning til Dansk Flygtningehjælps internationale arbejde fra lokale indsamlere.

"Jeg har selv flygtningebaggrund, og derfor har jeg også stor sympati for de mange mennesker, der er på flugt fra krig og forfølgelse overalt i verden. Jeg kan gøre en stor forskel ved at bruge tre timer af min søndag på at ringe på døren hos mennesker i mit eget kvarter - det beløb jeg kan samle ind betyder liv og død steder som Somalia, Darfur og Afghanistan, og det er grunden til at jeg stiller op," siger indsamler for Dansk Flygtningehjælp Beriwan Ismael.

Dansk Flygtningehjælp samler ind søndag den 14. november fra kl. 11 til kl. 14, bl.a. i en række række boligområder, der betegnes som udsatte:

Århus, Gellerup

Indsamlingskoordinator: Janne Larsen 30203605

Ålborg øst, Sebbesundvej

Indsamlingskoordinator: Rebecca Fink Rathke 22373777

København N, Mjølnerparken

Indsamlingskoordinator: Maria Larsen 25397018

Odense, Vollsmose

Indsamlingskoordinator: Jane Busch 60748844

Generel pressekontakt

Projektleder: Jens Engedal 22111922

Relevant information

http://www.flygtning.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K., Danmark

  33 73 51 60
  30 24 86 66

http://www.flygtning.dk

Modtag nyheder fra Dansk Flygtningehjælp på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater