25/02-11
-
Pressemeddelelse
Flygtninge er hele Europas ansvar
Sammenbruddet i det græske asylsystem og presset på Sydeuropas grænser efter opstande i Nordafrika viser, at EU ikke er gearet til at håndtere menneskestrømme til Europa. Flygtninge må ikke komme i klemme, mener Dansk Flygtningehjælp.
Mere end 5000 mennesker er ankommet til Italien fra Tunesien som følge af regimets fald. I Libyen kan den ustabile situation betyde, at flygtninge og migranter fra det afrikanske kontinent søger samme vej.
"Det er meget svært at forudsige udviklingen i Nordafrika, men Europa er tvunget til at handle. Vi kan ikke acceptere humanitære kriser i Europa, som den vi ser i Grækenland," siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.
Andreas Kamm, befinder sig netop nu i Athen i sin egenskab af formand for den europæiske paraplyorganisation for flygtninge NGO'er, European Council on Refugees and Exiles (ECRE).
"Situationen i Grækenland viser, at sydeuropæiske lande er og vil komme under et enormt pres. Der er simpelthen ikke kapacitet til at asylbehandle så mange sager. Vi skal have et beredskab, der kan afgøre om de mange mennesker har ret til beskyttelse, så vi ikke ender med fortsat at krænke flygtninges rettigheder," siger Andreas Kamm.
En dom fra den europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i januar, at asylsystemet i Grækenland var så utilstrækkeligt, at tilbagesendelser fra andre Europæiske lande var i strid med Menneskerettighedskonventionen.
"Grækenlands placering betød, at landet modtog 80 til 90% af flygtninge og migranter på vej mod Europa. Situationen fik lov til at udvikle sig alt for længe, og asylansøgere kom til at betale prisen - det er ikke en fejl vi skal gentage i resten af det sydlige Europa," siger Andreas Kamm.
Dansk Flygtningehjælp har for nyligt haft en delegation i Grækenland, hvor myndigheder og NGO'er har brug for hjælp til at tage sig af hundredtusindvis af flygtninge og migranter, der er
Relevant information
http://www.flygtning.dk
Firma
Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K.,
Danmark
33 73 51 60
30 24 86 66
http://www.flygtning.dk