06/05-11
-
Pressemeddelelse
Somalia: Udbredt tørke forværrer hungersnød
Tørke i store dele af det sydlige Somalia tvinger flere til at flygte fra deres hjem. Mange har mistet deres husdyr og der er katastrofal mangel på fødevarer. Dansk Flygtningehjælp er blandt de organisationer, der arbejder med hjælp til den massive humanitære krise, hvor der ses en alarmerende stigning i antallet af børn, der lider af underernæring.
Det er sæson for landbrugsarbejde og den tid på året, hvor somaliske bønder skulle være travlt optaget af at dyrke jorden for at sikre deres levebrød resten af året. Men der er igen udsigt til for lidt regn, og ingen udsigt til, at dette vil ændre sig i 2011. Tørken forudsiges at fortsætte, og efterlader barke realiteter for det somaliske folk, der allerede lider under langvarig krig og ekstrem fattigdom.
Græs- og vandforsyninger er i meget dårlig stand og tæt på komplet udtørring i områder tværs over Somalia, hvor befolkningen lever af landbrug, siger en FN-rapport.
"I dag er vi i stand til at nå ud til et stort antal mennesker områder, der ellers er kendetegnet ved at være meget svært tilgængelige i Somalia og, hvor de fleste andre hjælpeorganisationer ikke kan fungere. Vi har været her gennem lang tid, og har et solidt fundament for hjælpearbejdet også i de ellers usikre dele af landet. Men vi er nødt til at nå ud til mange flere, i takt med at krisen i Somalia vokser dag for dag," siger Ann Mary Olsen, chef for den internationale afdeling i Dansk Flygtningehjælp.
Somalia har været plaget af krig i to årtier. Men også tørke er en af de afgørende årsager til, at Somalia i dag er det land i verden, der genererer flest fordrevne og flygtninge. Folk forlader deres hjemegne og slår sig ned i nærområder, mens andre igen krydser grænserne til nabolandene.
I de første tre måneder af 2011 blev der registreret næsten 50.000 somaliske flygtninge, der krydsede grænserne til Kenya, Etiopien og Yemen. Det er mere end dobbelt så mange flygtninge i forhold til samme periode sidste år. I Kenya ligger verdens største flygtningelejr, Dadaab, der nu huser mere end 320.000 mennesker og er under voldsomt pres i forhold til at kunne sikre hjælp.
Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i Somalia og regionen siden 1998 år og har derfor en solid position og et klart billede af krisen og, hvordan den udvikler sig.
"Vi følger den seneste udvikling med endnu større bekymring på grund af den nuværende tørke-situation og øgede migration i regionen. Omfanget af krisen er endnu ukendt for mange rundt om i verden, og vi har brug for at gøre en indsats for at øge bevidstheden om de humanitære forhold i landet. Vi er vidner til en situation, der kræver langt mere opmærksomhed og støtte, så vi kan styrke indsatsen for at sikre hjælp til Afrikas Horn," siger Ann Mary Olsen.
Det anslås at 1,4 millioner mennesker er internt fordrevne i Somalia, mens der er ca. 680.000 somaliske flygtninge i nabolandene.
Relevant information
http://www.flygtning.dk
Firma
Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K.,
Danmark
33 73 51 60
30 24 86 66
http://www.flygtning.dk