Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-11   -   Pressemeddelelse

Somalia - katastrofens epicenter

Hver dag ankommer tusinder at somaliere til landets hovedstad Mogadishu. De er flygtet fra tørken, men det er en flugt, der er langsom og smertefuld for mange af de udhungrede og udmattede mennesker.

"Her er situationen ganske forfærdelig, den værste i de fire år jeg har været her. Hver dag kommer der tusindvis af mennesker til Mogadishu. De kan alle fortælle, hvordan deres dyr er døde, og mange fortæller, at de har mistet familiemedlemmer på grund af sult, udmattelse og sygdom. I går, hvor vi besøgte flere af de steder, hvor de nyankomne slår sig ned rundt om i byen, så vi med egne øjne udmattelsen og desperationen - børnene har alle de sædvanlige tegn på underernæring og de voksne er helt paralyseret af sorg og udmattelse." Det fortæller Peter Klansø, der er Dansk Flygtningehjælps regionale direktør på Afrikas Horn.

På trods af faren for at bevæge sig mod hovedstaden, hvor der dagligt er kampe, så vælger tørkeofrene risikoen ved at flygte mod krigszonen frem for at blive tilbage og dø af sult og tørst.

"Jeg mødte flere der havde været mellem 6-9 dage undervejs for at nå ind til hovedstaden. Blandt andet talte jeg med en mand, der var nået frem efter mange dage og som fortalte at han havde mistet sin kone undervejs. Han var apatisk og klamrede sig til sine to børn, og de var alle tydeligt chokerede og prægede af lang tids underernæring og dehydrering," fortæller Peter Klansø.

Dansk Flygtningehjælp arbejder blandt andet med uddeling af mad gennem en lang række suppekøkkener i Somalias hovedstad. Desuden bliver der uddelt pakker med tæpper, presenning, køkkengrej mm., til de nyankomne, så de kan klare sig under meget simple forhold. Strømmene af somaliere, der flygter fra tørken har skabt enorme behov for hjælp både i Mogadishu og i de hastigt voksende flygtningelejre i nabolandene Kenya og Etiopien.

Hjælp Dansk Flygtningehjælp med at støtte ofrene for tørken i Somalia:

SMS 'flygtning' til 1241 - og støt med 150 kroner eller ring 90 54 08 08 og donér 150 kroner.

Relevant information

http://www.flygtning.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K., Danmark

  33 73 51 60
  30 24 86 66

http://www.flygtning.dk

Modtag nyheder fra Dansk Flygtningehjælp på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater