Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/08-11   -   Pressemeddelelse

Nye nødboliger til flygtninge i Etiopien

Dansk Flygtningehjælp har udviklet en ny type nødboliger til flygtningene i Etiopien. Nødboligerne er bygge med etiopisk bambus og er mere holdbare end de normale nødhjælpstelte. Dansk Flygtningehjælp håber at de nye nødboliger fremover vil blive udbredt på Afrikas Horn.

Titusinder af flygtninge fra Somalia har krydset grænsen til Etiopien på flugt fra tørke og hungersnød - og flere er på vej. Dolo Ado i det sydlige Etiopien er et af de steder, der forsøger at håndtere den massive tilstrømning af flygtninge, der har brug for nødhjælp og husly. Dansk Flygtningehjælp er blandt de internationale organisationer, der i samarbejde med UNHCR etablerer og udvider flygtningelejrene, og som netop nu stiller tusinder af telte op til nyankomne flygtninge. Flere steder skal teltene fremover erstattes af en helt ny type husly.

"˜Vi har samarbejdet med Etiopiens største universitet i Addis Ababa om at skabe bedre og mere holdbare boliger som led i nødhjælpen. Gennem det seneste år har vi udviklet en ny type nødbolig inspireret af traditionalle boformer lavet af bambus, der er udbredt i Etiopien. Nu arbejder vi på at introducere bambushytter i stedet for telte i flere flygtningebosættelser. I første omgang sætter vi 450 bambusboliger op, og arbejder på at finde økonomisk støtte til yderligere 2.000.' Det fortæller Jens Pake, der er rådgiver i Dansk Flygtningehjælps program på Afrikas Horn og i Yemen.

Hvide teltpresseninger fra UNHCR spredt ud over et fladt og goldt område er det syn, der ellers møder en, når man kommer til Dolo Ado. Et velkendt billede fra katastrofer mange steder - også på Afrikas Horn, hvor verdens mest omfattende humanitære krise lige nu udspiller sig.

Teltene er den nødbolig mange mennesker skal bo i, så længe tørke og hungersnød forhindrer dem i at vende hjem. De er lavet af syntetiske materialer og er den standard, der bruges når det internationale samfund arbejder med hjælp i humanitære kriser. Men teltene er ikke altid holdbare, og Etiopien er et af de steder, hvor barske vejrforhold og høje temperaturer sætter dem på en alvorlig prøve

"˜Midt i den voksende humanitære krise, er det vigtigt, at vi både får livreddende hjælp ud hurtigst muligt, men at vi samtidig ser på, hvordan vi kan optimere indsatsen. Vores hjælp er rettet mod de nødlidende, men også værtssamfund og regionen generelt, hvor vi sigter mod at skabe forøget lokal beskæftigelse og nye indkomstmuligheder. Og her kan nødboliger af bambus vise sig at være en løsning, der med fordel kan udbredes til andre steder i regionen, hvor flygtninge skal huses,' siger Peter Klansø, regional direktør for Dansk Flygtningehjælp på Afrikas Horn og i Yemen.

Etiopien skønnes at stå for 67% af den samlede bambusproduktion i Afrika, hvor det er et udbredt og hurtigtvoksende materiale. Høstes det rigtigt og behandles, så det bliver modstandsdygtigt overfor termitter, kan det bruges til boliger, der kan udbygges og holde i adskillige år. De koster samtidig under halvdelen af de gængse telte af pressening, og kan skilles ad og bringes med, når flygtningene vender hjem. Udviklingen af den nye beboelsestype i Etiopien financieres gennem Dansk Flygtningehjælps egne midler og med støtte fra Danida og senest svenske SIDA

Relevant information

http://www.flygtning.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.sal
1300 København K., Danmark

  33 73 51 60
  30 24 86 66

http://www.flygtning.dk

Modtag nyheder fra Dansk Flygtningehjælp på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater