Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/05-16   -   Pressemeddelelse

Kronborg retur som assistenttræner på herrelandsholdet

Henrik Kronborg bliver Gudmundur Gudmundssons nye assistenttræner, efter at Tomas Svensson har valgt at stoppe som følge af stort arbejdspres i sin klub.

Den svenske målmandslegende Tomas Svensson har meddelt, at han stopper som assistenttræner på det danske herrelandshold efter landsholdets samling i juni måned. Tomas Svensson tiltrådte i september 2014, og baggrunden for opsigelsen er, at Svensson, der er bosiddende i Barcelona, har for travlt i jobbet som målmandstræner i Bundesliga-klubben, Magdeburg, til at kunne varetage assistenttrænerrollen.

Erfaren træner overtager
Afløseren for Tomas Svensson bliver Henrik Kronborg, der tiltræder 1. juni 2016 og dermed også er med, når herrelandsholdet møder ind til den kommende samling.

"Henrik Kronborg har gennem de seneste år fungeret som træner for udviklingstruppen, når de har været samlet, så han er dermed i forvejen tæt på arbejdet. Derudover har han tidligere været assistenttræner for herrelandsholdet, og da Gudmundsson meget gerne vil tilknytte ham, var det et naturligt valg," siger sportschef Ulrik Wilbek.

Henrik Kronborg, der i klubregi har været mange år i først Nordsjælland og siden KIF Kolding og KIF Kolding København, har en lang historik i DHF-systemet, og han ser frem til gensynet:

"Jeg er rigtigt glad for, at jeg igen skal arbejde med herrelandsholdet, og jeg glæder mig meget til opgaven," indleder Henrik Kronborg og fortsætter:

"Jeg kender de fleste spillere og ledere særdeles godt efter VM i Spanien i 2013, og jeg ser frem til at bidrage med de input, jeg har til spillet, bakke op omkring holdet og bistå med analysearbejdet før og efter kampene."

I DHF-regi startede Kronborg som assistenttræner for Ole Nørgaard på herre-U-landsholdene i 2005-2007, og i marts 2012 blev han ansat som herre-U20 landstræner. Kort tid herefter blev han ydermere tilknyttet som assistenttræner for Ulrik Wilbek på herrelandsholdet, indtil en diskusprolaps tvang ham til at stoppe ved udgangen af 2013.

Herrelandsholdet samles næste gang medio juni til to playoff-kampe mod Østrig om en plads ved VM 2017 i Frankrig i januar måned.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater