Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/05-16   -   Pressemeddelelse

Herre-A: 18 spillere udtaget til junisamling

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har udtaget 18 spillere til den landsholdstrup, der samles i juni måned til træningssamling og VM-playoff.

Efter den vellykkede OL-kvalifikation i april samles det danske herrelandshold igen den 7. juni i Fåborg, hvor højdepunktet er to playoff-kampe mod Østrig om en plads ved VM 2017 i Frankrig.

I forhold til den seneste landsholdstrup må landstræner Gudmundur Gudmundsson se bort fra playmaker Rasmus Lauge og forsvarsspiller Klaus Thomsen, der desværre begge er skadet, og Gudmundsson har i stedet indlemmet Alexander Lynggaard, Nikolaj Markussen og Lasse Andersson i truppen, mens Frederik Clausen er med som udviklingsspiller.

"Lasse Andersson kæmper ikke længere med skader, og han har præsteret meget fint den seneste tid. Det samme har Nikolaj Markussen, der virkelig er i topform," siger Gudmundsson og fortsætter:

"Alexander Lynggaard har gjort det godt i både den franske liga og EHF-Cuppen, så ham har vi valgt at tage med som gardering på stregspillerpositionen."

Følgende 18 spillere er indkaldt til samlingen:

Målmænd:
Niklas Landin Jacobsen, THW Kiel
Jannick Green Krejberg, SC Magdeburg

Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Anders Eggert Magnussen, SG Flensburg-Handewitt
Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf

Stregspillere:
Alexander Lynggaard, St. Raphael Var
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona
Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Bagspillere:
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Michael Damgaard Nielsen, SC Magdeburg
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, KIF Kolding København
Frederik Kiehn Clausen, GOG

Herrelandsholdet spiller VM-playoff efter følgende plan:
12. juni kl. 20.15 i Sparekassen Fyn Arena, Odense
15. juni kl. 20.30 i Albert Schultz Halle, Wien

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire