Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/06-16   -   Pressemeddelelse

Danmark tæt på EM i Sverige

Med aftenens sejr i EM-kvalifikationskampen mod Tyrkiet, er de danske håndboldkvinder meget tæt på kvalifikation til EM i Sverige i december.

Det danske kvindelandshold har onsdag aften spillet EM-kvalifikationskamp i Rice i Tyrkiet, hvor hjemmeholdet tog imod i den femte af seks kampe i kvalifikationsturneringen, hvor Tyrkiet og Danmark er i pulje med Portugal og Rusland. Aftenens kamp endte med en smal dansk sejr på 26-23 efter pauseføring 12-11.

Danmark, der spillede uden de sædvanlige profiler, Line Jørgensen, Louise Burgaard, Pernille Holmsgaard samt keeperne Rikke Poulsen og Sandra Toft, startede lidt usikkert ud, særligt i angrebsspillet. Men snart stemplede afløserne fornuftigt ind, ligesom Odense-keeper Cecilie Greve spillede sig fint op i løbet af første halvleg.

Tæt kamp
De danske piger fastholdt en lille føring hele halvlegen, og selvom Danmark kom op på en tre måls-føring, 11-8, kort før pausen, bevirkede et par angrebsfejl og lidt for langsomt forsvarsarbejde, at Tyrkiet fik kontakt med en straffekastscoring og reducerede til pausestillingen 11-12.

I anden halvleg kom Danmark igen foran med tre, 18-15, men igen indhentede Tyrkiet føringen. Det danske forsvar manglede noget fart og bevægelse, mens angrebsspillet igen bar præg af for mange fejl og boldtab, som lod Tyrkiet udligne til 19-19 med 17 minutter tilbage af kampen.

Hallen i Rice vågnede op og lagde pres på Danmark, som måtte se den tyrkiske topscorer Özel score på forgodtbefindende, mens det danske angrebsspil i den modsatte ende var i store problemer. Tyrkiet kom foran 21-19, og Klavs Bruun valgte at skifte ud i det danske mål, hvor SK Aarhus' Mathilde Juncker fik A-landsholdsdebut. Det gjorde hun godt, og kombineret med en målrettet Kristina Kristiansen i det danske angreb kom Danmark tilbage i kampen, viste flot moral og sikrede sig til de vigtige to point.

Stine Jørgensen blev dansk topscorer med seks mål.

Status i puljen
I morgen, torsdag, møder Rusland Portugal, og vinder Rusland denne kamp, er Danmark kvalificeret til EM i Sverige i december uagtet resultat af Danmarks sjette og sidste kvalifikationskamp, der spilles i Ceres Arena i Aarhus på søndag mod Portugal. Får Rusland ikke point mod Portugal, kan vi selv afgøre kampen på søndag.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater