Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-16   -   Pressemeddelelse

15 U20-piger udtaget til VM

Flemming Dam Larsen har sat navn på 15 af de 16 spillere, han tager med til U20 VM i Rusland i næste måned.

Ungdomslandstræner Flemming Dam Larsen har sat navn på hovedparten af den trup, han tager med til U20 VM i Rusland, hvor Danmark spiller den første kamp den 3. juli.

Selvom der blandt de 15 udtagne er 13 gengangere fra sidste års EM-trup, hvor holdet som U19 vandt guld i Spanien, har landstræneren det seneste års tid arbejdet med mange forskellige spillere.

"Vi har på vores samlinger i løbet af året haft over 20 spillere med og har set rigtigt mange spillere an, så der har virkelig været hård konkurrence om pladserne på det her hold," indleder Flemming Dam Larsen:

"De 15 er udtaget på baggrund af deres udvikling det seneste års tid, hvor jeg også har holdt øje med den proces, de har været igennem i klubberne - og selvfølgelig også på baggrund af deres aktuelle niveau," lyder det fra landstræneren, der bemærker en særdeles god indstilling på holdet.

"Pigerne fik beskeden inden den sidste træning på vores seneste samling, og på trods af uddelingen af VM-billetterne havde vi en træning på vores indtil videre højeste niveau. Spillerne er ekstremt fokuseret på at udvikle både individuelt og kollektivt, så jeg tror, vi kommer til at flytte os i perioden frem til VM."

Følgende 15 spillere er udtaget til Dame-U20 VM i Rusland:

Målvogtere:
Althea Reinhardt, Roskilde Håndbold
Ida Vium, Team Tvis Holstebro

Stregspillere:
Maria Lykkegaard, København Håndbold
Line Skak Nielsen, FCM Håndbold

Fløjspillere
Stine Holm, Lyngby HK
Annika Jacobsen, FCM Håndbold
Amalie Grøn Hansen, Skanderborg Håndbold
Lærke Nolsøe Pedersen, Team Tvis Holstebro

Bagspillere:
Julie Pontoppidan, SK Aarhus
Sofie Flader, Ajax Kbh
Mie Højlund, Randers HK
Mai Kragballe, København Håndbold
Celine Kristiansen, Lyngby HK
Pauline Bøgelund, FCM Håndbold
Ronja H. Johansen, København Håndbold

I weekenden venter der holdet to træningskampe på udebane mod Kroatien, inden de spiller Scandinavian Open på hjemmebane den 24.-26. juni. Den sidste spiller til VM-truppen udtages efter hjemkomsten fra Kroatien.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire