08/06-16
-
Pressemeddelelse
Gudmundsson indkalder ekstra stregspiller
Landstræner Gudmundur Gudmundsson har tirsdag aften indkaldt Anders Zachariassen, efter at Jesper Nøddesbo kom til skade under formiddagens træning.
Jesper Nøddesbo blev uheldigt ramt i ansigtet under opvarmningen til tirsdagens første træning, og det har desværre medført en brækket næse til Barcelona-spilleren. Landstræner Gudmundur Gudmundsson har derfor valgt at supplere truppen med en ekstra stregspiller.
Valget er faldet på Anders Zachariassen fra SG Flensburg-Handewitt, som støder til truppen onsdag morgen.
"Anders Zachariassen er indkaldt til træningerne her i Faaborg, så vi kan træne helt igennem de kommende dage," siger Gudmundsson og fortsætter:
"Vi ved endnu ikke helt, hvor meget Nøddesbo kan være med de næste dage, men vi håber, han er klar, når vi skal spille kamp på søndag."
Danmark møder Østrig i VM-playoff søndag aften kl. 20.15 i Sparekassen Fyn Arena. Returkampen spilles onsdag den 15. juni kl. 20.30 i Wien.
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk